Scenariebeskrivelser

Herunder er en beskrivelse af de forskellige partier, organisationer og regeringens udspil til en klimaaftale. I hvert af de detaljerede oversigter over deres målsætningerne og virkemidler har vi markeret teksten med fed, hvor vi har kunne inkludere tiltaget i vores modelberegninger. Derudover har vi lavet en række scenarier man kan sammenligne med. Et Frozen policy scenarie som viser udviklingen med allerede vedtagne politikker (dvs. inkl. energiaftalen fra 2018) og så to udgaver af et scenario som holder summen af de danske fremtidige CO2 udledninger under 500 Mt, hvilket nok er minimumskravet hvis vi skal opfylde Paris-aftalen. Frozen policy scenariet anvendes som grundlag for alle de andre udspil, dvs. deres tiltag bygger ovenpå det som allerede er inkluderet i Frozen policy.

Enhedslisten

Med klimaudspillet ’En Social Retfærdig Vej Til Det Grønne Samfund’ lægger Enhedslisten op til en overordnet målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030 og 100 pct. i 2040 (ift. 1999). Som et centralt element foreslår Enhedslisten at udarbejde en klimalov, som gennem bindende målsætninger skal sikre, at Danmark holder sig på kursen mod 70 pct. og 100 pct. reduktion i hhv. 2030 og 2040. Inden for transportområdet foreslår Enhedslisten at forbyde salg af diesel- og benzinbiler i hhv. 2022 og 2025, kørselsafgift på biler og afgifter på flyrejser. Inden for landbrugsområdet foreslår Enhedslisten at drivhusgasudledningen bør reduceres til mindst en tredjedel i 2030. Enhedslisten har et mål om, at vi i 2030 ikke importerer mere el, end vi gør i dag. For at understøtte dette, ønsker Enhedslisten at investere i vindenergi og andre vedvarende energikilder og samtidig nedsætte brugen af biomasse.

Mere ...

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti (SF) har en overordnet målsætning at reducere Danmarks klimaforureningen med 60% i 2030 (ift. 1990). For at nå denne målsætning foreslår SF en række tiltag til at reducere klimabelastning, særligt fra transport- og landbrugssektoren. Inden for transportsektoren har de en overordnet målsætning om at elbiler udgør 50% af den danske bilpart i starten af 2030’erne. Samtidig sætter de en målsætning om, at mindst 95% af den kollektive trafik skal køre på vedvarende energi i 2030. De foreslår at nå disse målsætninger gennem en omstilling af beskatningen af fossildrevne køretøjer, samt investeringer i den kollektive trafik. Den overordnede målsætning inden for landbrugssektoren er, at nedbringe klimaforureningen fra landbruget med op mod 25 pct. i 2030 i forhold til i dag (2019). For at nå denne målsætning, foreslår SF at mindske det danske landbrugsareal og samtidig udvide skovarealet, fremme klimavenlige afgrøder, husdyrsfoder og dyrkningsteknikker, samt elektrificere landbruget og sætte krav om at efterbehandle staldgylle mm.

Mere ...

Radikale Venstre

Med klimaplanen ’Klimaet Kalder. Fremad’ fremsætter Radikale Venstre en overordnet målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 60 pct. i 2030 (ift. 1999). I samme år skal danskernes energiforsyning være helt fri for fossile brændsler. Dette skal understøtte en fuldstændig omlægning til vedvarende energi i 2050. Inden for transportsektoren er målsætningen 1 mio. elbiler i Danmark i 2030, hvilket skal understøttes af en række tiltag. Yderligere foreslår de at gøre al offentlig tranport eldrevet. Radikale Venstre foreslår desuden at udtage en tredjedel af opdyrket land i Danmark til naturarealer, og samtidig arbejde for et giftfrit landbrug i 2050. Inden for energiområdet ønsker Radikale Venstre at satse på produktion samt eksport af vindenergi, og foreslår at etablere 3 havvindmølleparker ud over dem, som allerede er vedtaget med energiaftalen. Endelig fremsætter de et mål om at halvere CO2-aftrykket fra nybyggeri af huse i 2030.

Mere ...

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet foreslår i klimaudspillet ’Danmark Skal Igen Være En Grøn Stormagt’ en overordnet vision om, at Danmark skal være fossilfrit i 2045. Som et centralt element ønsker Socialdemokratiet at oprette en grøn fremtidsfond, der skal støtte udviklingen af nye teknologier og virksomheder inden for grøn energi, lagring og bedre anvendelse af energi, vandknaphed, fødevareproduktion. Inden for transportområdet forslår Socialdemokratiet en målsætning om 500.000 grønne biler i Danmark i 2030. Derudover foreslår de en række tiltag der skal fremme vedvarende energi, herunder særligt vindenergi, og foreslår en målsætning om at 55 pct. af det danske energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende kilder, herunder 2 ekstra havmølleparker ifht. Energiforliget. De fremsætter desuden en række tiltag med henblik på energibesparelser i bygninger og industri. Endelig ønsker Socialdemokratiet at arbejde for at reducere CO2-udledningen fra landbruget og samtidig udlægge 75.000 hektar af det danske areal til urørt skov.

Mere ...

Alternativet

Alternativet har en overordnet målsætning om, at Danmark skal være fossilfrit senest i 2040. De forslår yderligere en række delmål: Mindst 60 pct. reduktion i 2025, mindst 80 pct. reduktion i 2030 og mindst 95 pct. reduktion i 2035. Inden for transportområdet foreslår alternativet at udfase salg af fossilbiler inden 2025 og at den kollektive vej- og søtransport skal være fossilfri senest i 2025. Inden for boligområdet er deres målsætning, at dansk byggeri skal energieffektivisere med 40 pct. i 2030. Industrien skal være fossilfri i 2030. Reduktion af landbrugets klimabelastning foreslås at nå 66 pct. i 2035 sammenlignet med i dag. Inden for energiområdet ønsker Alternativet Danmarks indvinding af fossile brændsler afviklet over en 10-årig periode, samt udfase førstegenerations-biobrændsel inden 2025. Alternativet har også en række forslag, der skal bidrage til en adfærdsændring for den enkelte dansker.

Mere ...

Regeringen

I Klima- og luftudspillet ’Sammen om en grønnere fremtid’ fremsætter regeringen en overordnet målsætning om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050. Herunder en reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotebelagte sektorer (landbrugs-, transports- og boligsektoren) med 39 pct. i 2030 (ift. 2005). Regeringens overordnede målsætning inden for transportsektoren er at nå 1 mio. elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende biler i 2030. Indenfor landbrugsområdet ønsker regeringen at mindske luftforureningen og drivhusgasudledningen, og vil derfor gennem en række tiltag udbrede og forbedre løsninger inden for fx biogas, præcisionslandbrug og jordfordeling. Mht. boligområdet er målet, at Danmark på sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler. På kort sigt igangsættes en række initiativer med henblik på at udfase ældre brændeovne og klimaskadelige gasser i køleanlæg. På længere sigt vil regeringen formulere en strategi for at udvikle gassystemet, der skal bidrag til et klimaneutralt Danmark i 2050.

Mere ...

Liberal Alliance

Fjerner afgifter på alle grønne biler, Fjerner elafgiften fuldstændigt, afsætter 3,7 mia.kr. om året til forskning inden for energi og klima. Da LA fjerner registreringsafgiften helt på grønne biler (el, hybrid og brintbiler) ender de med et lidt anden sammensætning af bilparken end de øvrige partier. I den effektivitetsafhængige registreringsafgift, som vi har i dag, klarer brintbilerne sig ikke så godt pga. en lavere effektivitet end el- og hybridbiler, men hvis registreringsafgiften fjernes helt bliver brintbilerne konkurrencedygtige omkring 2035. Fjernelsen af elafgiften betyder først og fremmest et hurtigere skift til varmepumper i fjernvarmesektoren. LA’s forløb ligger dog samlet set stort set oveni regeringens.

Frozen policy scenario

DTU Frozen Policy scenario er som Energistyrelsens basisfremskrivning. Det indeholder alle allerede besluttede politikker, inklusiv den seneste energiaftales, samt samme brændselspriser som anvendes af Energistyrelsen. Dvs. et energiscenarie med fastlåst politik frem til 2050. Det antages, at der udpeges områder til udbygning af havvindmøller i både øst og vest Danmark, samt at udbuddet af el og hybrid biler i 2025 er på niveau med i dagens udbud af benzin biler – dette kræver formentlig en klar udmelding fra regeringen om at de ser elbiler som den fremtidige løsning i Danmark, ellers vil bilproducenterne sandsynligvis ikke bringe nok el- og hybridbiler på markedet i Danmark. Der er i modellen taget højde for omkostninger til udbygning af infrastruktur til el- og gasbiler og modellen bygger automatisk denne infrastruktur og dermed er det implicit antaget at der er politisk opbakning til en sådan udbygning. Der er i modellen antaget en maksimal udbygning af 6200 MW landvind, 50000 MW havvind, 3000 MW bølgeenergi, 12000 MW tag solceller og 3000 MW mark solcelleanlæg - det sidste svarende til et areal på ca. halvdelen af Langeland. Scenariet inkluderer international bunkering fra shipping industrien og international flytransport. Dvs. det inkluderer den danske del af den internationale skibs- og flytrafik og tilhørende energiforbrug og emissioner. Det er vigtigt at betragte hele den danske udledning af drivhusgasser i forbindelse med dansk ansvar i en global klimaaftale. Der antages i Frozen policy scenariet at udbygningen af Havvindmølleparker kun inkludere de allere planlagte, herunder energiaftalens beslutninger. Yderligt begrænses udbygningen af overskudsvarme, under en antagelse at overskudsvarme problematikkerne ikke løses

Målsætninger:

• 55 % VE andel i 2030
• Et grønt baseret el system i 2030
• Fjernvarmesektoren højst 10% af produktionen baseret på fossile brændsler

Politikker:

• 3 nye havvindmølle parker (estimeret til at bliver 2,6 GW).
• Landvind begrænses til et maksimalt antal møller (lineær reduktion fra XX til 1850 møller i 2030)
• 4.2 Mia. DKK i teknologi neutral støtte i alt mellem 2020 og 2024
• Statsstøtten til biomasse-kraftvarmeanlæg fjernes for nye anlæg fra april 2019. Eksisterende ikke afskrevne anlæg modtager forsat støtte i resterende levetid max 15/20 år.
• Støtte til biogas forlænges frem til 2032
• Afgiftslempelse på elafgift
  • El-varmeafgift sænkes til 15,5 øre/kWh
  • Den almindelige elafgift sænkes med 4 øre/kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre/kWh i 2024 og 14 øre/kWh i 2025 (2018-priser). Som følge af aftalen vil elafgiften således udgøre 77,4 øre/kWh i 2025 (2018-priser).
  • Elafgift til liberale erhverv sænkes til proces sats
• Udfasning af kul i el-produktion (giver en åbning for de centrale kraftvarmeværker at fortsætte kul forbrænding til varmeproduktion)

Politikker endnu ikke implementeret i modellen:

• 500 mio. årligt til energibesparelser i industrien i perioden 2020-2024
  • 200 mio. er øremærket til energibesparelser i bygninger
• Fuld genopbygning af Thyra-anlæggene i Nordsøen, sikrer at de resterende ressourcer hentes op fra undergrunden

Reference scenariet

Er identisk med Frozen policy scenariet udover at overskudsvarme problematikkerne løses og der fortsat givers tilladelser til udbygning af havvindmølleparker. Scenariet er desuden brugt som reference til beregning af ekstra omkostningstabellen.

Målsætnings-scenarier (Carbon budget 1.5C og Carbon budget 1.5C (bio))

Disse to scenarier adskiller sig fra de andre ved at være målsætningsstyrede scenarier. Det eneste som styrer modellen her er et krav om at Danmark ikke må udlede mere end 500 Mt CO2 frem til 2050, hvilket svarer til hvad Danmark kan tillade sig at udlede under Paris-aftalen. I scenariet med tilføjelsen (bio) er der desuden tilføjet en restriktion om at Danmark ikke netto må importere biomasse efter 2030. I disse scenarier inkluderer vi ikke skatter og afgifter og det er derfor en ren samfundsøkonomisk optimering – dermed viser de den billigste løsning for hvordan Danmark kan holde sig under de 500 Mt CO2 frem til 2050. Disse scenarier kan således bruges til at måle de andre såkaldte politikscenarier mod.

Enhedslisten

Gå tilbage

På nedenstående figur ses en reduktionskurve baseret på Enhedslistens foreslåede tiltag frem til 2040.

I nedenstående findes en mere uddybet beskrivelse af Enhedslistens konkrete målsætninger og virkemidler inden for klimaområdet, primært baseret på klimaudspillet 'En Social Retfærdig Vej Til Det Grønne Samfund'.

Målsætninger inden for transportsektoren

• Udfasning af hhv. dieselbiler og benzinbiler i 2022 og 2025, samt at fremme elbiler.
• Fremme cyklisme samt offentlig transport.
• Mindske drivhusgasudledningen fra flytransport.

Med henblik på at understøtte udfasningen af dieselbiler og benzinbiler samt fremme eldrevne køretøjer ønsker Enhedslisten

• At indføre et forbud mod salg af nye dieselbiler i 2022. Brugte dieselbiler skal fortsat kunne handles.
• At indføre et forbud mod salg af nye benzinbiler i 2025. Brugte benzinbiler skal fortsat kunne handles.
• At omlægning af registreringsafgiften, så de seneste lempelser annulleres. Det indebærer bl.a., at den højeste sats på registreringsafgiften ændres fra 150 pct. til 180 pct., mens den lave sats ændres fra 85 pct. til 105 pct.
• At hæve skrotningspræmien for benzin-, diesel- og hybridbiler fra 2.200 kr. til 20.000 kr. i 2026. Herefter udfases den forhøjede skrotningspræmie gradvist frem mod 2029.
• At hæve afgiften på diesel fra 2020 med 69 øre pr. liter svarende til 22 pct. Samtidig hæves benzinafgiften med 69 øre pr. liter svarende til 15 pct. Hele provenuet fra de øgede afgifter føres til- bage til borgerne via den grønne check. Forøgelsen af den grønne check fjernes igen, når provenuet bortfalder i takt med, at benzin- og dieselbiler helt udfases.
• At indføres en vejbenyttelsesafgift for personbiler på 1 kr. pr. km i byer, 0,25 kr. pr. km for motorveje og 0,1 kr. pr. km for øvrige veje. Vejbenyttelsesafgiften indføres ikke for at beskatte bilerne hårdere, men skal kompensere for provenutabet, når benzinbiler udfases til fordel for elbiler med lavere afgifter. Vejbenyttelsesafgiften vil samtidig hjælpe med at begrænse trængsel.
• At indfase elbiler i afgiftssystemet på lige fod med benzinbiler. De undtages dog fra minimumsafgiften, og batterifradraget fastholdes. Sammen med deres høje fradrag for god brændstoføkonomi betyder det, at der ikke skal betales registreringsafgift for langt de fleste små og mellemstore elbiler. Fra 2026-2030 vil el-biler gradvist få udfaset batterifradraget og indfaset minimumssatsen. Dog vil mikro-elbiler fortsat være fritaget for minimumssatsen.
• At indføres et tilskud på 50.000-100.000 kr. til købet af en elbil i perioden 2020-2025. Tilskuddet gives til 250.000 elbiler i alt efter en trappemodel: 100.000 kr. til de første 100.000 elbiler, 75.000 kr. til de næste 100.000 og 50.000 kr. til de sidste 50.000.
• At der laves en pulje på 240 millioner kr. over fire år til at fremme udbredelsen af hurtigladestandere, hvor elbiler kan lade op i løbet af 20-30 minutter.
• At alle nye p-pladser skal forberedes til elbiler, så mindst halvdelen af større p-pladser er forberedt til ladestandere, og så der findes mindst to ladestandere på alle større p-pladser.
• At give kommunerne mulighed for at indrette særlige kørebaner til elbiler og prioritere elbiler på offentlige p-pladser.
• Den særligt lave elafgiftssats for opladning i erhverv og offentligt tilgængelige ladestandere fastholdes frem til 2025.
• At oprette en pulje på 250 millioner kr. over fem år til at etablere gastankstationer bl.a. til lastbiler.
• At sætte et krav om, at alle nye færger er eldrevne fra 2025.
• Desuden foreslår Enhedslisten at afsættes 250 millioner kr. til en forskningspulje for grøn transport, der primært fokuseres på omstilling af luftfart og tung transport.
• Kommunerne skal have lov til at lave skærpede miljø- og nul-emissionszoner, hvor kommunerne selv bestemmer krav til udledninger. Miljøzonerne skal ikke, som nu, kun omfatte varebiler og lastbiler, men også personbiler og motorcykler.
• Fra 2025 skal der kun gives taxalicenser til nul-emissionskøretøjer. Inden 2025 skal taxalicenser prioriteres til nul-emissionskøretøjer som elbiler og brintbiler.
• At afsættes en pulje på ti millioner kr. årligt i fem år til hurtige ladestandere til taxaer, og de mest centrale taxa-parkerings- pladser prioriteres til nulemissionstaxa allerede fra 2020.
• At forbedre cykelinfrastrukturen, så det bliver mere attraktivt at tage cyklen frem for bilen. Derfor afsættes en pulje på en milliard kr. over fem år, som regioner og kommuner kan søge til cykelprojekter.

Med henblik på at fremme offentlig transport ønsker Enhedslisten

• Der afsættes 15 milliarder kr. over ti år til at gennemføre anden fase af Togfonden DK.
• En pulje på to milliarder kr. over fem år skal sikre bedre trafik i yderområderne, bedre busser og tog samt understøtte tiltag som flextrafik, teletaxi og delebilsordninger i de områder, hvor den kollektive trafik er dårligst.
• Billetterne skal være billigere, så priserne for offentlig transport sænkes med 30 pct. fra 2020. Det koster årligt 1,3 milliarder kr. Pålagt som en støtte til brændstofsomkostningerne til offentlig transport
• Der afsættes en milliard kr. årligt til at udvide passagerkapaciteten i busser og tog.
• Enhedslisten vil arbejde for, at der oprettes en Europæisk Tog- fond til at sikre bedre og hurtigere forbindelser med lyn- og nat- tog mellem de europæiske hovedstæder.
• Det offentlige indkøb af trafik skal være bæredygtigt. Det betyder, at fra 2020 skal alle offentlige nye indkøb og kontrakter vedr. trafik være såkaldte nul-emissionskøretøjer som el- og brintbiler, og fra 2030 skal alle busser, taxi, biler og varebiler, der kører for det offentlige, være nul-emission.
• Overordnet at afsætte i alt 40 milliarder kr. til den kollektive trafik, fordel på ovenstående forslag.

For at reducere drivhusgasudledning fra flytransport

• At indføre en flyafgift, der stiger med antallet af flyvninger, rejsens længde, og hvor meget plads man optager i flyet. Afgiftsniveauet er her fastsat, så det for flertallet af de rejsende er dyrere at tage til et naboland med lavere afgift og flyve derfra. Afgiften pålægges ved afrejse, og det betyder, at den skal betales to gange for flyvning tur-retur indenrigs, men kun én gang for afgangen fra Danmark ved flyvning udenrigs. Afgiften på indenrigsflyvninger indfases samtidig med, at time-modellen for togtrafik mellem landsdelene udrulles. Flyrejser, der baserer sig på 2. generations biobrændstof, el eller electrofuels, fritages for afgiften. Antages at gennemsnitsafgift er afgiftsbelagt som flyvning nummer 2

Målsætninger inden for landbrug

• Drivhusgasudledningen fra landbruget bør reduceres til mindst en tredjedel i 2030. Dette skal ske samtidig med, at landbruget gøres bæredygtigt og økologisk

For at nå ovenstående målsætning foreslår Enhedslisten at indføre en CO2 afgift

• At indføre en afgift, hvor hver landbrugsbedrift skal betale 700 kr. pr. udledt ton CO2e fra 2027. I praksis betyder det afgift på husdyr, afgrødedyrkning samt kunstgødning. I takt med at bedrifterne reducerer CO2-udledningen ved f.eks. at omlægge til mindre klimabelastende produktion, vil landbruget blive mindre belastet af afgiften. Da afgiften kan føre til et tab af arbejdspladser i landbrugsklyngen, foreslår Enhedslisten at oprette en pulje på 100 millioner kr., der skal gå til at omskoling og videreuddannelse til dem, som skal finde et andet erhverv. Provenuet fra afgiften føres tilbage til landmanden med det formål at fremme bæredygtighed i produktionen. Det sker ud fra en fordelingsnøgle beregnet på baggrund af, hvor meget den enkelte bedrift udledte før indførelsen af afgiften. Jo mere man har mindsket, desto større kompensation. Provenuet fra afgiften vil falde i takt med omstillingen og nedgangen i udledningen af CO2. I takt med, at der kommer færre penge ind fra afgiften, bliver kompensationen også sænket.
• At udtage 108.000 hektar jorde med særligt højt kulstofindhold af drift frem mod 2030. Jordejerne skal kompenseres økonomisk for den tabte indtægt fra jorden.
• Inklusiv de særligt klimabelastende jorde, skal der udtages og omlægges 508.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til 21 pct. af det danske landbrugsareal eller et område godt halvanden gange større end Fyn.
• At 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til skov frem mod 2030. På længere sigt skal en del såsom urørt skov, hvilket vil være med til at styrke biodiversiteten. Jordejerne kompenseres økonomisk for forskellen i indtægter mellem landbrugsjord og skov.
• At 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til flerårige energiafgrøder som pil og poppel. Det sker ved at lave en pulje til omlægningsstøtte på 950-1.300 kr. pr. hektar, der omlægges til energiafgrøder.
• 000 hektar landbrugsjord udtages til natur. Jordejerne kompenseres økonomisk for den tabte indtægt fra jorden.
• At tilbyde et årligt klimatjek til landmanden, der kortlægger bedriftens nuværende udledninger og hjælper med at lave en klimahandlingsplan for, hvordan landmanden kan gøre sit landbrug mere klimavenligt. Den grønne omstilling er et fælles ansvar, som den enkelte landmand ikke skal stå alene med. Det vil sammen med andre indsatser fremme klimavenlig markdrift og landbrugsudvikling, såsom biokul, permakultur og flere træer på landbrugsarealerne.
• Der skal arbejdes for at EU's landbrugsstøtte, indtil den er afviklet, understøtter omlægningen til et klimavenligt, bæredygtigt landbrug.

Målsætninger for Energisektoren

• I 2030 skal vi ikke importerer mere el, end vi gør i dag, hvilket kræver flere havvindmøller end hidtil planlagt.
• Alle fossile energikilder (kul, olie, naturgas) skal udfases i 2040
• Danmark skal udfase udvindingen af olie- og gasudvinding i Nordsøen

For at imødekomme målsætningen om, at vi ikke importere mere el i 2030 ift. i dag

• At der opføres flere havvindmøller frem mod 2030 end aftalt i Energiaftalen. Helt konkret to ekstra havmølleparker svarende til strømforbruget fra 1,7 millioner husstande.
• At fjerne det nuværende krav om at kommuner skal oprette et separat selskab for hver bygning, hvor der etableres solceller. Samtidig undtages kommunale energieffektiviseringer og udbygning af vedvarende energi fra budgetlovens begrænsning af kommunernes årlige anlægsudgifter.
• At ligestille solceller med varmepumper, så det bliver muligt for private hjem at abonnere på solceller, som en ejer virksomhed og for et månedligt beløb driver og vedligeholder.
• At undtage store varmepumper for elafgiftsstigningen til 1 øre/kWh.
• Varmpumper til geotermi fritages helt for elafgift
• At boligejere i yderområderne skal kunne få favorable statsgaranterede lån under Danmarks Grønne Investeringsfond til energi- effektiviseringer. Lånet tilbagebetales via besparelser på energiregningen.
• At der oprettes en pulje på 50 millioner kr. til gratis klimatjek af boliger i yderområderne.
• At der udarbejdes en plan for, hvordan mængden af træ kan forøges i offentlige byggerier.
• At bygningsreglementet opdateres, så bæredygtigt byggeri tilgodeses.
• At der stille krav om livscyklusanalyse for alle større byggerier.
• At der stilles krav om genanvendelse og livscyklusberegninger ved offentlige udbud.
• At det skal være muligt at stille krav til materialeanvendelse i kommune- og lokalplaner.
• At indføre et centralt register over brugte byggematerialer oprettes.
• Ud over den eksisterende pulje til energibesparelser i erhverv forøges Danmarks Grønne Investeringsfond med 100 millioner kr. pr. år fra 2021-2024, hvilket giver en ekstra låneramme på ti milliarder kr.
• Ud over den eksisterende pulje til energibesparelser i erhverv forøges Danmarks Grønne Investeringsfond med 100 millioner kr. pr. år fra 2021-2024, hvilket giver en ekstra låneramme på ti milliarder kr.
• Det eksisterende forbud mod installation af oliefyr udvides til hele landet og til at gælde gas- og træpillefyr.

Med henblik på at udfase udvindingen af olie- og gasudvinding i Nordsøen forslår Enhedslisten

• At udvindingstilladelser stoppes i takt med, at de udløber, og der gennemføres ikke flere udbudsrunder. Dermed lukker raffinaderierne på længere sigt. Indtil dette sker, skal selskaberne fra 2020 betale for deres CO2-kvoter, som de hidtil har fået gratis. Indtægten indgår i en statslig skovfond til skovrejsning i det globale syd, som kan optage CO2.

Enhedslisten formulerer desuden en række tiltag med henblik på at reducere afbrændingen af plast. De har en målsætning om

• At reducere afbrændingen af plast med mindst 80 procent i 2030

For at opnå denne målsætning forslås følgende

• At Danmark skal arbejde for et forbud mod at eksportere plast ud af EU, så Danmark og de øvrige europæiske lande selv må håndtere eget affald og på den måde bliver presset til at udvikle genanvendelsesløsninger.
• At der fra 2030 skal det være forbudt mod at importere plastaffald, så man ikke kan tjene penge på at brænde det af og producere energi.
• At der stilles krav om fuld sortering af plast i erhverv inden 2030. Samtidig får virksomhederne mulighed for at komme billigt af med sorteret plast i den kommunale affaldsindsamling.
• At gennemføre en række tiltag skal gøre det nemmere at sortere og genanvende plast. Det skal bl.a. være et krav, at plastemballage kun laves af én plasttype. Afgiften på emballage skal også tilpasses efter, hvor meget plast emballagen indeholder, og om den kan genanvendes.
• At brugen af pantsystemer udvides til at omfatte plastflasker og Tetrapak.
• At igangsætte en målrettet indsats for at reducere plastaffald i husholdninger bl.a. gennem forlængelse af reklamationsretten.

Enhedslisten formulerer desuden en række virkemidler med henblik på at støtte den grønne omstilling af industrien

• De gratis CO2-kvoter gøres gradvist betalingspligtige fra 2021. I 2021 betales for ti pct. af kvoterne, i 2030 for 100 pct. Pengene føres som udgangspunkt tilbage til virksomhederne som støtte til grøn omstilling. Ubrugte midler skal gå til en statslig skovfond til skovrejsning i det globale syd, som kan optage CO2.
• Ligesom i landbruget tilbydes et klimatjek, der kortlægger virksomhedens drivhusgasudledninger, og en klimahandlingsplan, der hjælper med at planlægge omstilling til en mere klimavenlig produktion.
• Pulje på 100 millioner kr. pr. år fra 2021-2030 til at støtte mindre fremstillingsvirksomheders omlægning til vedvarende energi.
• Lovkrav til virksomhederne om at gennemføre energieffektiviseringer, der tjener sig selv hjem over årene.
• Umiddelbart anlægsstop for anlæg, der anvender F-gasser, med mindre der ikke er andre tekniske muligheder, og et fuldt stop for brugen i 2030. Der afsættes en pulje på ti millioner kr. pr. år til mindre virksomheder til at udfase brugen, hvis de kan påvise en tilbagebetalingstid på over fem år. Ellers er det muligt at optage lån under Danmarks Grønne Investeringsfond
• Øjeblikkeligt anlægsstop for nye fossile anlæg i virksomhederne. Stoppet gælder også større renoveringer, der vil forlænge levetiden af fossile anlæg.
• Forbud mod brug af kul, koks og petrokoks fra 2025 og krav om deponering af ekstremt forurenende petrokoks.

Socialistisk Folkeparti

Gå tilbage

MÅLSÆTNINGER:

SF overordnede målsætning er, at vi skal nå 1,5 graders målet fra Parisaftalen.

Vores mål er en 70 pcts reduktionsmålsætning i 2030 (i forhold til 1990-basisåret). Vi ved, at det kan lade sig gøre for CO2 med kendte virkemidler. Vi kan også komme meget tæt på, når det gælder alle drivhusgasser under et – men her vil vi være afhængige af landbrugsteknologiske fremskridt, som vi ikke kan forudse med sikkerhed. En 70 pct. reduktion af CO2-udslippet vil betyde, at Danmark giver sit bidrag til at nå 1,5 graders målet. Danmark skal fra klimaneutralt eller bedre fra 2040. Der skal i løbet af 2040’erne samlet set være en negativ drivhusudledning. Det bliver muligt som følge af SF’s forslag om en skovfond.

Udfasning af fossile brændstoffer:

• Før 2025 (i særlige tilfælde senest 2028): Kul udfaset ikke kun i elproduktion, men også i fjernvarme og industri.
• 2030: Fossil olie udfaset i faste anlæg herunder oliefyr
• 2035: Stop for brug af naturgas – dansk gasforbrug skal være ”grøn gas” (biogas mv.). Dermed er det slut med brug af fossile brændstoffer udenfor transportsektoren
• 2040: Stop for brug af fossil olie i transportsektoren. Dermed er det helt slut med forbrug af fossile brændstoffer

Transport og udfasning af benzin- og dieselbiler

• Nu: Afgiftsomlægning der øger salget af elbiler og mindsker salget af benzin- og dieselbiler
• Nu: Alle nye kontrakter på busser og færger i kollektiv trafik skal være el eller grøn gas.
• Før 2025: Alle taxaer og offentlige personbiler skal køre på el (eller grøn gas)
• Senest i 2025: Stop for al diesel i de 35 største byer (gælder også last- og varebiler)
• 2030: Stop for salg af benzin- og dieselbiler. 1 mio. elbiler.
• Frem til 2040: Stigende krav til flytrafikken, flyafgift, og i 2040 stop for brug af fossilt brændstof

2030: Landbrugets klimaudslip mindst 30% ned i forhold til nu. Danmark skal mindst leve op til EU’s krav for ikke-kvotesektoren uden brug af kvotekøb og bogholderikneb.

LANDBRUG

Landbruget står for 30 pct. af Danmarks klimaforurening. Det er helt nødvendigt, at der sker en reduktion. Det skal grundlæggende ske på to måder – ved at tage noget landbrugsjord ud af drift og ved at reducere klimaforureningen pr. produceret enhed.

SF mener:

• Senest i 2030 skal i alt 308.000 hektar jord være taget ud af produktion. Det omfatter 108.000 hektar kulstofsrige (organogene) jorde og andre lavbundsjorde tæt på åer og søer samt 200.000 hektar andre jorde der omdannes til skov. Husdyrproduktionen forudsættes reduceret procentvis svarende til reduktionen i landbrugsarealet.
• Alt staldgylle skal behandles (bortset fra meget små bedrifter) fx gennem bioforgasning
• Landbruget skal betale dieselafgift; afgiften føres tilbage til landbruget efter objektive kriterier fx dyrket areal eller omsætning
• Ny teknologi, fodersammensætning, dyrkningsmetoder og afgrødevalg
• Forbruget af klimabelastende fødevarer søges reduceret gennem information, offent lig indkøbspolitik til kantiner mv.
• Der skal arbejdes med en klimaafgift på landbruget, der tilskynder til klimaeffektiv produktion – under hensyn til at størstedelen af vores landbrugsproduktion eksporteres og med social kompensation til forbrugerne. Klimaafgiften vil blandt andet gøre oksekød dyrere og sænke forbruget.

I SF’s klimalandbrugsudspil er tiltagene beskrevet mere detaljeret. Tallet for udtag af jorde er opjusteret efterfølgende, således at klimagevinsten skønnes til knap 4,5 mio. tons CO2-eq eller omkring 30 pct. i 2030, hvortil kommer effekten af skov samt tiltag, som vi ikke har kunnet regne på. SF ønsker herudover at begrænse importen af soja til foder blandt andet gennem dyrkning af mere græs. Sojaimporten belaster klimaet svarende til 1,65 mio. tons CO2. Denne belastning indgår ikke det danske klimaregnskab.

SKOV

Skov har mange fordele – også for klimaet. En hektar skov kan på langt sigt spare atmosfæren for 1/2 tons CO2 eller mere. Det nye skovareal skal omfatte både urørt skov, rekreativ skov og produktionsskov, der fx kan levere byggematerialer. Al skov skal forvaltes bæredygtigt.

SF mener:

• Handling og penge bag skovmålsætningen: I 1989 vedtog Folketinget, at Danmarks skovareal skulle fordobles i løbet af en skovgeneration – dvs. frem til 2064. Målsætningen halter gevaldigt. For at nå målsætningen skal skovarealet øges med til i gennemsnit 10.000 hektar/år mod ca. 3.000 hektar/år i de forløbne år. SF foreslår at vi sætter turbo på ny skov ved at oprette en skovfond, der gør det muligt at fremrykke den nye skov, så vi kan få etableret 200.000 hektar ny skov i løbet af den kommende valgperiode

Det nye skovareal skønnes at kunne lagre kulstof svarende til ca. 84 mio. tons CO2 frem til 2050.

Det er ca. 2,8 mio. tons om året. Det vil dog gå betydelig langsommere i begyndelsen – simpelthen fordi træerne vokser forholdsvis langsomt i starten. Til gengæld vil der i 2050 være en lagring svarende til over 8 mio. tons CO2.

TRANSPORT PÅ LANDJORDEN

Fremtidens persontransport vil overvejende være baseret på el fra vedvarende energikilder. Der hvor el ikke er en realistisk løsning skal der bruges andre former for vedvarende energi såsom grøn gas (biogas mv.) og biobaserede flydende brændsler. Det vil primært være relevant i den tunge vejtransport. Omlægningen af bilparken, jernbanenettet etc. kan desværre ikke ske på et enkelt år, men senest i 2040 skal transportsektoren være CO2-neutral.

SF mener:

• Bilafgifterne skal – her og nu – omlægges så benzin- og dieselbiler i snit bliver 25.000 kr. dyrere og pengene bruges på at gøre elbiler billigere. Omlægningen skal ske, så prisstigningen bliver størst for biler med et højt klimaaftryk.
• Firmabiler der kører på el skal have en lavere beskatning, og store firmabiler, der kører på benzin- og diesel skal have en højere beskatning. Rigtig mange personbiler starter deres liv som firmabiler, så dette vil have en stor effekt.
• Afgiften på brug af biogas i transportsektoren skal sættes ned, så den svarer til afgiften på diesel.
• Senest i 2025 skal dieselbiler forbydes i de 35 største byer. Det gælder også vare- og lastbiler med undtagelse af industrizoner og havne
• I 2030 skal der være stop for salg af benzin- og dieselbiler. Hvis prisen på elbiler falder hurtigt fremrykkes denne dato
• Taxaer, busser og offentlige køretøjer skal senest ved udskiftning/kontraktfornyelse køre på el eller grøn gas – med mulighed for dispensation fx for udrykningskøretøjer
• Væksten i biltrafikken skal stoppes. Derfor skal kollektiv transport og cyklisme være mere attraktivt. SF har foreslået at investere 50 mia. kr. i nye kollektive trafikprojekter og cyklisme frem til 2030, hvor mindst 95 pct. af den kollektive trafik skal køre på vedvarende energi. Det skal undersøges, om man kan komme op på 100 pct. fx gennem brug af batteritog. Se SF’s grønne transportinvesteringsplan.
• I 2040 skal der være stop for brug af fossile brændstoffer i transportsektoren – tilbageværende benzin- og dieselbiler skal køre på avancerede, ikke- fødevarebaserede, biobrændstoffer.

Se også SF’s klima-transportudspil.

SF’s udspil vil reducere CO2-udledningen fra person biler med over 2 mio. tons CO2 i 2030. Tallet vil stige hurtigt herefter som følge af, at alle nye biler vil være elbiler. I 2033 vil reduktionen således ligge på omkring 3,2 mio. tons. Disse tal omfatter ikke godstransport – effekten her kan være omkring ligeså stor og vil især afhænge af i hvilket tempo der omlægges til el og grøn gas. Hvis elbiler falder hurtigt i pris vil effekten være betydelig større.

Fakta: Der markedsføres allerede i dag vare- og lastbiler, der kører på el.

FLY OG SKIBE

Langt størstedelen af CO2-udslippet fra skibe og fly kommer fra udenrigsruter. Der er derfor et særligt stort behov for international regulering af skibe og fly. SF arbejder i EU og andre organer for CO2-afgifter eller krav om CO2-kvoter for skibe og fly, og støtter andre tiltag for at begrænse deres klimaforurening.

SF mener:

• Færgeruter skal omlægges til el eller grøn gas så hurtigt som muligt. Ved kontraktfornyelse for færger ydes kun statstilskud, hvis der vælges el eller grøn gas, såfremt en sådan løsning er mulig.
• Der indføres en flyafgift på 60 kr. på rejser i Europa og op til 400 kr. på oversøiske rejser. Børn halv afgift. Også afgift på gods, der transporteres på fly. Den grønne check forøges med 200 kr./år som -social kompensation, hvilket svarer til at man kompenserer for 1-2 rejser inden for Europa om året. Det står dog alle frit for at bruge pengene til noget andet – det kunne være tilskud til en togrejse eller cykelferie i Danmark.
• Flyvning skal begrænses gennem øget brug af videokonferencer.
• Indenrigsflyvning skal begrænses gennem hurtigere og billigere tog – Timemodellen skal gennemføres. Fakta: Langt den største andel af klimabelastning fra danskernes flyveture stammer fra udenrigsflyvninger, der ikke tæller med i Danmarks klimaregnskab. SF’s forslag om afgift skønnes at reducere antallet af flyrejser med 5 procent i forhold til udviklingen uden afgift.

GAS

Gas kan være naturgas – som er et fossilt brændstof der bidrager til CO2-udslippet – men kan også fremstilles som klimaneutral grøn gas fx som biogas. I alle tilfælde har gas den fordel, at det er nemt og billigt at lagre, og Danmark har i for vejen to store gaslagre. Grøn gas skal derfor afløse naturgas, således at Danmarks gasforbrug i 2035 og frem modsvares af vores produktion af grøn gas. Reglerne om brug af fødevarer som fx majs i biogasanlæg skal strammes markant – også med denne stramning kan man øge produktionen af biogas markant.

SF mener:

• Der skal afsættes penge til en yderligere udbygning med biogas og andre forgasningsprojekter. Som følge af beslutningen om at lukke den nuværende tilskudsordning allerede fra årsskiftet 2019/20 fremrykkes det i Energiaftale 2018 aftalte biogasudbud mest muligt, og der afsættes dobbelt så mange penge til biogasudbud i perioden 2020-25 i forhold til det der fremgår af Energiaftalen fra 2018.
• I 2030 skal mindst 2/3 af vores forbrug af gas være dækket af grøn gas, og i 2035 skal det være hele forbruget. Der afsættes de nødvendige midler til udbud af grøn gas også efter 2025
• Der skal stilles krav til husdyrbrug over en vis størrelse om at alt staldgylle skal forgasses. Endvidere skal gylle nedkøles og/eller afhentes til biogasanlæg hyppigt (alt efter gårdens størrelse) for at begrænse metanudslip og øge biogasudbyttet
• Spildevandsanlæg over en vis størrelse skal forgasse deres spildevandsslam
• Der skal forskes i bedre, billigere og nye metoder til fremstilling af grøn gas

INDUSTRIELLE DRIVHUSGASSER

Der er tale om gasser, der bruges i meget små mængder, men som har en meget voldsom klimaeffekt, der typisk er mindst 1.000 gange kraftigere end CO2, og helt op til 23.000 gange.

SF mener:

• Industrielle drivhusgasser skal overalt hvor det er muligt erstattes med andre gasser med lille eller ingen klimaeffekt
• Industrielle drivhusgasser må kun bruges i lukkede anlæg og skal altid opsamles, når et anlæg tages ud af brug

ENERGIEFFEKTIVITET

Samtidig med energiproduktionen omlægges til vedvarende energi, skal energieffektiviteten øges, dvs. spild af energi skal minimeres. Jo mindre vores energiforbrug er, jo hurtigere kan vi komme op på 100% vedvarende energi. Desuden vil fortsat satsning på energieffektivisering sikre, at danske virksomheder fortsat vil være i front ift. eksport af energibesparende teknologi. Der er fortsat et stort potentiale for effektivisering.

F.eks. ligger 34% af den danske boliger i de dårligste energiklasser – E-G. Og i energiselskabernes energispareordninger har man prioriteret de store virksomheder, mens de små og mellemstore er forsømt.

Energieffektivisering skal ske bredt, i såvel bygninger som virksomheder, og der skal sikres økonomiske incitamenter, der fremmer effektivisering.

SF mener at:

• Danmark som minimum skal leve op til EU’s fælles vejledende mål for energieffektivisering på 32,5 pct. i 2030 i forhold til 2007 uden brug af bogholderkneb
• Der skal etableres en energisparefond med et statsligt indskud på 400 mio. kr. i alt, der skal kunne yde lån for i alt 20 mia. kr. til energispareprojekter i både leje- og ejerboliger, såsom vinduesudskiftning, hulmursisolering, isolering i forbindelse med nyt tag, installation af varmepumpe samt til større samlede energirenoveringer i boliger og virksomheder. Hvis der er tale et større projekt, såsom nyt tag, skal det være et krav, at alle relevante energisparetiltag gennemføres i forbindelse med projektet. Lån ydes primært i de tilfælde, hvor man ikke kan få et realkreditlån, og med en samlet ydelse på niveau med realkreditlån. Lånene finansieres som genudlån fra staten. Det vurderes, at fonden vil være selvfinansierende.
• Den energirenoveringsstrategi og handlingsplan for bygninger, som længe har været planlagt, skal udarbejdes snarest
• Energirenoveringer, vedvarende energianlæg, varmepumper mv. skal ikke omfattes af det kommunale anlægsloft
• Udnyttelsen af overskudsvarme skal fremmes. Der er indgået en aftale om overskudsvarme, og der skal løbende holdes øje med om den sikrer en høj udnyttelses af overskudsvarmen hensigten
• Informationsindsatsen for energibesparelser skal bringes op på 2012-niveauet, herunder skal Videnscenter for Energibesparelser bevares

FREMTIDENS ELFORBRUG SKAL DÆKKES AF VEDVARENDE ENERGI

Fremtidens elproduktion vil helt overvejende kunne komme fra vindmøller og solceller. I en overgangsperiode vil der være brug for fast biomasse (træpiller mv.).

Der vil være tidspunkter, hvor der ikke er vind og sol nok til at dække elforbruget. Derfor har vi brug for gode udlandsforbindelser og lagring, som bl.a. kan ske ved batterier, brug af gaslagre (el kan bruges til at fremstille grøn gas, og grøn gas kan bruges til at fremstille el). Endvidere kan forbruget i et vist omfang lægges på tidspunkter, hvor der er rigeligt vind og sol ligesom det er vigtigt at sprede forbruget ud over døgnet.

VE-baseret elproduktion skal i 2030 mindst svare til dansk elforbrug. Vind og sol skal udbygges i mindst den takt, der skal til at nå denne målsætning. Alene 1 mio. elbiler i 2030 vil fx kræve hvad der svarer til cirka 1 ekstra, stor havvindmøllepark.

SF mener:

• Stop for kul – udfases inden 2025, dog evt. først i 2028 for Nordjyllandsværket, hvis udskydelsen viser sig at være nødvendig for at få en langsigtet løsning, der ikke blot går ud på at erstatte kul med træpiller
• Der er i Energiaftale 2018 afsat 4,2 mia. kr. til nye teknologineutrale udbud for landvind, solceller mv. Det vil give et meget stort løft af produktionen af vedvarende el, hvis man kan regne med erfaringerne fra det første teknologineutrale udbud fra 2018. Når det nye, storeudbud er afgjort skal der tages stilling til behovet for yderligere udbud – det er dog også ret sandynligt, at landvind og store solcelleanlæg efterfølgende vil kunne klare sig uden tilskud
• For at sikre, at Danmark er selvforsynende med VE-el skal der i den kommende regeringsperiode besluttes yderligere mindst 2 nye havvindmølleparker ud over de 3 der ind gik i Energiaftale 2108. Alternativt en park på dobbelt-størrelse (1600MW eller mere). Det skal sikres, at alle 5 parker kan tages i brug før 2030.
• Der skal laves en plan der sikrer, at kapaciteten i elnettet er tilstrækkelig til de mange flere elbiler og varmepumper
• Elpris og –elafgifter skal understøtte dels en jævn fordeling af elforbruget over døgnet, dels giver mulighed for at lægge forbruget på tidspunkter, hvor der er meget vind (og sol)
• Det skal sikres, at en stor del af solcellekapaciteten udbygges på tage, især store tage, f.eks. på stalde, fabrikker og haller. Derved undgås, at de beslaglægger jord, der fx kunne bruges til skov eller konkurrere med fødevareproduktion. For at fremme dette formål foreslås:
  • At der etableres en særlig tilskudsordning til solceller indbygget i tegl eller andre tagmaterialer med henblik på at øge udbredelsen, og skabe et større marked, som forventes at føre til en lavere pris
  • At der indføres en ubureaukratisk solcelleordning for kommunerne, der fremover skal kunne placere solceller på kommunale bygninger uden noget krav om at oprette et særskilt selskab. Til gengæld skal der betales fuld elafgift for al el, der produceres af nye kommunale anlæg, i det der gives en støtte på fx 1520 øre pr. kilowatttime, som solcellerne producerer.
• Der afsættes 300 mio. kr. årligt til vedvarende energi, som ikke er omfattet af de teknologineutrale udbud eller biogasudbuddet i Energiaftalen 2018. Denne pulje skal finansiere udvikling af former for vedvarende energi som endnu ikke er fuldt konkurrencedygtige med landvind og store, markbaserede solcelleanlæg. Ovenstående solcelleforslag finansieres af denne pulje.
• Gas til opstart af kraftværker og dækning af perioder med for lidt vind og sol skal løbende omlægges til grøn gas. Omlægningen skal være tilendebragt senest i 2035.
• Forskning i, udvikling af og investeringer i energilagring
• Brug af fast biomasse (træpiller o.lign.) i kraft- og varmeværker skal afvikles inden 2040

VARME

Gennem en kombination af energibesparelser og omlægning til vedvarende energi kan brugen af fossile brændstoffer til opvarmning nedbringes i hurtig takt, og være helt afviklet i 2035. Fjernvarmen passer godt ind i den grønne omstilling, og skal derfor styrkes. I den individuelle varme skal oliefyr og naturgas udfases og erstattes med især varmepumper.

SF mener:

• Fjernvarmen skal fortsat kunne få billige lån med kommunal garanti. Den skal i stigende grad baseres på varmepumper, geotermi, overskudsvarme og restvarme fra energilagring. I en overgangsperiode vil der fortsat være brug for fast biomasse (træpiller etc.). Fjernvarmen tilskyndes til at opbygge varme lagre fx i form af store vandbassiner
• Stop for kul – udfases inden 2025, dog med dispensationsmulighed frem til 2028, hvis der på enkelte, specifikke værker ikke kan findes gode alternativer inden 2025
• Straksforbud mod installation af oliefyr
• Ejere af nye gasfyr skal oplyses om, at en andel af gasforbruget fremover skal være grøn gas. Denne andel skal stige over tid og være 100 pct. i 2035. Installeres et gasfyr skal man være indstillet på, at prisen på gassen meget vel kan stige som følge heraf
• Elvarmeafgiften sættes yderligere ned såfremt bygningen har installeret en varmepumpe. Ordningen med leasing/leje af varme pumper fortsættes og udbredes
• Såfremt der ikke inden for det næste års tid kommer gang i installation af meget store varmepumper på kraftvarmeværkerne, laves en forsikringsordning for de første 2-4 projekter for at indhøste erfaringer og skabe forbilleder.
• Der stilles krav om certificering af fast biomasse til opvarmning. For nye brændeovne stilles straks krav om effektive filtre – mens det i de eksisterende kræves fra 2025 i byerne. Disse krav vil medvirke til at gøre andre alternativer mere konkurrence dygtige – og dermed få flest muligt til at vælge andre fossilfri løsninger end fast biomasse på sigt.

Fakta: Med Energiaftalen 2018 forventes over 90% af fjernvarmen at komme fra vedvarende energi i 2030. Resten vil komme fra afbrænding af affald.

AFFALD, GENBRUG, OG GENANVENDELSE

I dag forbrænder vi en stor del af vores affald. Det er forbundet med en række miljøproblemer og det er heller ikke fornuftigt i forhold til klimaet.

SF mener:

• Vi skal have mere genbrug og genanvendelse – hvilket ofte vil have en positiv klimaeffekt, fordi klimabelastningen er mindre end ved udvinding af nye råvarer og fremstilling af produkter fra bunden af.
• Vi skal begrænse brugen af engangsprodukter. EU er allerede i gang med denne proces for plastikprodukter, men vi skal aktivt skubbe på, at den føres til ende og også omfatter produkter lavet af andet end plast.
• Der skal senest i 2032 være stop for afbrænding af dansk affald. For at fremme omstillingen forhøjes affaldsvarmeafgiften frem mod 2032. Det affald der ikke kan genbruges eller genanvendes skal ikke brændes, men forgasses eller behandles på anden måde. I det omfang restproduktet skal anvendes til jordforbedring skal det ske på en måde, så der ikke kommer giftige tungmetaller ud i naturen.
• Metanudslippet fra eksisterende lossepladser skal reduceres mest muligt gennem bio-cover eller andre tekniker.

PLAST

Plast fremstilles i dag af råolie, og det meste plast ender i Danmark i et forbrændingsanlæg. Det belaster klimaet svarende til over 1 mio. tons CO2 eller ca. 2 pct. af den samlede danske klimaforurening. Ved overgang til forgasning vil der være en tilsvarende klimabelastning. Det er derfor vigtigt med en klima-plast plan. Det er dog svært at se hvordan vi kan komme ned på nul belastning så længe vi importer plast (fx som indpakning) fremstillet af råolie.

SF mener:

• Plast skal genanvendes så mange gange som muligt. Afbrænding eller forgasning af blandet affald indeholdende plast skal pålægges en forhøjet afgift for at fremme genanvendelse.
• Brugen af engangsprodukter og plast i engangsprodukter skal begrænses mest muligt
• Behovet for ny plast skal reduceres og målet er at plast ikke baseres på råolie, men på grønne gasser, metaniseret CO2 og andre alternative råstofkilder. For at undgå problemer i genanvendelsen skal den ny plast være kemisk identisk med standardplasttyperne. Der er behov for forskning og udvikling.

INDUSTRIPROCESSER

Energiforbruget i industrien skal lægges om. Hvor det er muligt, skal der bruges elektricitet, og der hvor det ikke er muligt skal der lægges om fra kul og olie til gas. Gas kan og skal efterhånden være grøn gas, men eftersom det er samme slags gas som naturgas kan overgangen til grøn gas ske gradvist og uden krav om omlægning af produktionen. Generelt skal industrien, ligesom alle andre, spare på energiforbruget.

SF mener:

• Der afsættes en pulje på fx 100 mio. kr. årligt – og mere hvis det er nødvendigt - til omlægning af energiforbruget i industrien væk fra kul og olie og over til el og gas. Kul skal være ude helt i 2025 og allersenest i 2028 og (fossil) olie senest i 2035
• Fortsat mulighed for tilskud til og rådgivning om energibesparelser, herunder også til små og mellemstore virksomheder, som har haft mindre gavn af de hidtidige ordninger. Virksomheder af en vis størrelse skal energicertificeres for at få tilskud og nedsat energiafgift (se afsnit om afgifter).

DATACENTRE

Datacentre bruger store mængder el, som er praktisk talt afgiftsfri. De er omfattet af principperne om at spare mest muligt på energien samt at udbygningen med vind og sol skal følge elforbruget. Så ekstra datacentre skal følges af ekstra vindmøller og solceller.

SF mener:

• De nuværende datacentres løfter om at bidrage til udbygningen med el fra sol og vind skal følges op af realitetsforhandlinger så der ikke bare er tale om grønvaskning.
• For datacentre, der endnu ikke er godkendte, skal det være et krav, at centreret skal finansiere den vedvarende energi og udbygning af elnettet, som centreret giver anledning til – udover et årligt basisforbrug på 0,3TWh. Princippet skal også gælde andre storforbrugere af el, men pt. er der ingen andre virksomheder i Danmark, der er bare tæt på at bruge 0,3TWh. Det skal undersøges, hvordan ordningen kan udformes uden at komme i konflikt med retslige forpligtelser.
• Alle datacentre (og andre storforbrugere af el) skal have en obligatorisk energicertificering og en pligt til at fremlægge en bindende plan for elbesparelser og nyttiggørelse af overskudsvarme.
• Datacentre, som ikke allerede er godkendt, skal placeres tæt på fjernvarmenet og selv betale tilslutning hertil.

Fakta: Tre datacentre bruger cirka ligeså meget strøm som en stor havvindmøllepark producerer.

CEMENT OG BYGGEMATERIALER

Cement er meget klimabelastende. Vi kommer næppe helt til at kunne undvære cement, men det nødvendigt at sætte ind mod klimabelastningen:

SF mener:

• Der skal stilles krav til nye bygninger og anlæg om et samlet klima- og miljøregnskab for såvel de indgåede materialer som driften i hele bygningens levetid. Der skal bl.a. være krav om at byggematerialerne højst må have en nærmere fastsat klimabelastning. Kravene kan opfyldes fx gennem øget brug af træ og mindre brug af beton, kombineret med brug af cement med mindre klimabelastning. Kravene skærpes efterhånden som nye teknologier udvikles.
• For offentlige anlægsprojekter skal klimabelastning være en vigtig faktor ved valg af bud.
• Der skal forskes i mere klimavenlig cement og genbrug af beton – i samarbejde med Aalborg Portland

Fakta: Forskere på DTU har udviklet en cementtype med 30 pct. mindre klimabelastning. Hvis den holder i fortsatte tests vil den kunne reducere den globale klimaforurening med 10 gange Danmarks samlede belastning.

FORSKNING

Der er brug for forskning i, udvikling af og demonstration af grønne løsninger. Med Energiaftalen fra 2018 blev midlerne til energiforskning genoprettet, men der er sandsynligvis brug for yderligere midler, ligesom det er helt centralt at forske mere i klimatiltag på landbrugsområdet.

SF mener:

• Det er centralt at der forskes i løsninger ikke kun på energiområdet men bredt på hele klimaområdet. Der er blandt andet brug for forskning i energilagring, energieffektivisering og metoder til fremstilling af grøn gas, optimering af biogasprocesser, klimavenlige landbrugsmetoder, opgørelse af materialers og fødevarer klimaforurening etc.

AFGIFTER

Energiafgifterne er vinde og skæve. De afspejler langt fra klimabelastningen og andre miljøomkostninger ved de forskellige former for energiforbrug. Blandt andet de venstreledede regeringers skattestop har forhindret en grøn omlægning af afgifterne. Fordelingsvirkningen af grønne afgifter skal kompenseres for borgere med lave indkomster.

SF mener:

• Energiafgifterne skal i langt højere grad fremme den grønne omstilling, hvorfor de skal omlægges, så de bedre afspejler klima- og miljøomkostninger. Omlægningen skal annonceres i god tid, så borgere og virksomheder har mulighed for at tilpasse sig
• I dag betaler virksomhederne næsten ingen elafgift og begrænsede afgifter på varme. Det skal laves om, dog således at virksomheder, der konkurrerer med udlandet og har forholdsvis store energiomkostninger skal kunne fortsætte med lave afgifter såfremt de lader sig energicertificere
• Bilafgifterne omlægges, herunder med indførelse af roadpricing afhængig af sted, tid, trængsel mv. og der indføres en flyafgift, jf. afsnit herom
• Varmepumper fremmes ved yderligere at nedsætte elvarmeafgiften med 5 øre/KWh i forhold til det aftalte. Denne nedsættelse gælder kun for bygninger med installeret elvarmepumpe. Forslaget skal se på baggrund at den seneste stigning i elprisen. Såfremt elprisen skulle falde markant, kan lempelsen fjernes igen.
• Se endvidere afsnittet om landbrug for afgifter på landbrugets dieselforbrug og en fremtidig klimaafgift på landbruget
• Grønne afgifter skal ledsages af social kompensation via den grønne check og eventuelt børnechecken

INTERNATIONALT

Europæisk og internationalt samarbejde er helt centralt på klimaområdet, fordi den globale opvarmning er helt ligeglad med grænser. Danmark skal tilbage som frontløber i EU’s klimapolitik og skabe a lliancer blandt de mest klimavenlige medlemslande. For udenrigsfly og –skibe er det internationale særligt vigtigt, men også når det gælder reguleringen af virksomheder, der konkurrerer med udlandet er fælles regler en klar fordel. Danmark skal støtte den grønne omstilling i fattige lande.

SF mener:

• Al flyvning og skibsfart bør pålægges afgifter eller kvotekrav, som fuldt ud afspejler klimabelastningen, herunder fra vanddamp (kondensstriber)
• EU’s CO2-kvotesystem, som langt om længe er begyndt at fungere skal strammes yderligere op gennem færre kvoter og /eller inddragelse af flere sektorer
• Paris-aftalen bør skærpes, så alle lande (og EU) pålægges faste og ambitiøse reduktions mål
• Ideelt set bør der laves et globalt CO2- kvotesystem. Som skridt i den retning bør de lande, EU, (amerikanske) delstater etc., der har et kvotesystem arbejde for at lægge disse kvotesystemer sammen og gøre det attraktivt for andre lande at tilslutte sig

Klimabistand skal forøges – mindst 3 mia. kr. ekstra i 2030 – og der skal oprettes en klimafond med billige lån til VE-anlæg og energisparende teknologi i fattige lande på i første omgang 10 mia. kr.

Radikale Venstre

Gå tilbage

I nedenstående findes en mere uddybet beskrivelse af Radikale Venstres konkrete målsætninger og virkemidler inden for klimaområdet, primært baseret på klimaudspillet 'Klimaet Kalder. Fremad', samt deres udspil 'Klima 2030 – et grønt Danmark, der leder verden'.

Målsætninger for transportsektoren

• 1 mio. elbiler i Danmark i 2030 samt udfasning af fossilbiler. Desuden ønsker de at fremme elcykler og har de en målsætning om, at alle offentlige køretøjer skal køre på el.
• Alle indenrigsfly i Danmark skal være eldrevne eller flyve på grøn biobrændstof i 2035.

For at nå deres målsætning om 1 mio. elbiler i 2030 og samtidig udfase fossilbiler foreslår Radikale Venstre at

• Stoppe for nysalg af diesel- og benzinbiler i 2025. Fra 2030 vil dette også omfatte hybridbiler.
• Udskifte alle offentlige køretøjer til eldrevne køretøjer efterhånden som de skiftes ud med nye.

• Fritage el til opladning af elbiler for elafgift som minimum frem til 2023. Det samme skal gælde lastbiler.

• Omlægge bilbeskatningen til en teknisk afgift, som begunstiger CO2-effektive biler. De ønsker at tilbagetrække regeringens lempelser af registreringsafgiften. De midler det frigiver, skal sikre at elbiler er begunstiget i overgangsperioden, så elbiler fortsat kan afgiftsfritages. Der prioriteres ca. 1 mia. kr. årligt mellem 2020 til 2025 til dette. På længere sigt ønskes det provenu, er taber på fx benzin- og dieselafgifter, gradvist erstattes med andre afgifter i takt med, at der bliver flere grønne biler. De lægger bl.a. op til et storskala-forsøg med roadpricing, så det bliver muligt at indføre roadpricing i Danmark inden 2030. Derudover ønskes en omlægning af dele af bilafgifterne fra en engangsafgift til en løbende afgift, så særligt grønne biler bliver billigere at købe, men dyrere at eje i en periode.

• Give kommunerne mulighed for at indføre ren luft-zoner, som omfatter alle køretøjer. Konkret foreslås en model, hvor personbiler gradvist skal forurene mindre. Inden for ren luftzonerne skal personbiler leve op til Euronorm 5 (Euronorm 6 for lastbiler, busser og varebiler) fra 2020 og Euronorm 6 fra 2022. Der vil dog være undtagelser for de typer af køretøjer og maskiner, hvor der ikke findes alternativer (et eksempel kunne være gravkøer).
• Fjerne storebæltstaksten for elbiler og rene brintbiler indtil 2023. Desuden bør Danmark indlede en drøftelse med Sverige om at gøre det samme for Øresundsbroen.
• Alle taxaer skal være nuludslipsbiler i 2025. Konkret betyder det, at der fra 2021 kun skal udstedes taxilicenser til hybridbiler eller nuludslipsbiler. Fra og med 2025 må der kun køre nuludslips-taxaer på vejene (dvs. rene eltaxaer eller brint).

Radikale venstre foreslår desuden fire konkrete initiativer, der skal fremme elcykler. De forslår

• En forsøgsordning med elcykler som erstatning af biler på særligt trafikerede strækninger. Bilister, der dagligt kører på udvalgte trafikerede strækninger, skal som et forsøg have en gratis elcykel i ét år. Efter forsøgsperioden kan brugeren købe elcyklen til nedsat pris.
• En forsøgsordning med elcykler som erstatning af biler på særligt trafikerede strækninger. Bilister, der dagligt kører på udvalgte trafikerede strækninger, skal som et forsøg have en gratis elcykel i ét år. Efter forsøgsperioden kan brugeren købe elcyklen til nedsat pris.
• At afskaffe afgiften på opladning af elcykler i det offentlige rum, ligesom det er tilfældet for elbiler.
• At alle nye ladestandere til elbiler skal også kunne oplade elcykler.
• At kommuner skal have lov til at give elcykler til ældre.

For at imødekomme deres målsætning om at gøre fly grønnere foreslår Radikale Venstre at

• Indføre en ordning, hvor alle fly der letter fra Danmark, skal betale 250 kr. for hver ton CO2e flyet udleder (Baseret på Concito´s antagelse om fly CO2 omregnes til CO2e med en factor 2). Ordningen ønskes indført gradvist over fem år. Hvis et flyselskab selv klimakompenserer for alle flyvninger fra Danmark, kan de fratrække udgiften til klimakompensation (Kun klimakompensation med guld-certificering vil gælde). Halvdelen af indtjeningen fra flyafgiften skal investeres skovrejsning. Radikale Venstre skønner at der på baggrund af den nuværende flytrafik, vil investeres 300 mio. kr. til skovrejsning om året. For dette beløb vil det være muligt at plante ca. 5.000 ha. skov, der vil optage 0,75 mio. tons CO2 over 20 år. Den anden halvdel af indtjeningen fra flyafgiften ønskes investeret I udvikling af grønnere fly.

Målsætninger for Energisektoren

• Al el og fjernvarme i Danmark i 2030 skal produceres på vedvarende energi.

• En besparende på ca. 35 pct. af vores endelige energiforbrug i 2050.

• Frem mod 2030 skal 50 pct. af dansk produceret gylle skal forgasses. Målet er, at det over årene sker til samme pris som i dag, hvilket forudsætter en halvering af støtteniveauet i samme periode.

For at udbygge vedvarende energi generelt, herunder særligt vindenergi, foreslår Radikale Venstre

• At opføre tre store havvindmølleparker på minimum 3.000 MW, ud over dem som allerede er aftalt i energiaftalen.
• Udbygning af landvind og centrale solanlæg med cirka 3.000 MW, fordelt på cirka 300 MW om året i teknologineutrale udbud.
• At konvertere nogle af de nuværende decentrale værker til såkaldte 'Superflexværker', dvs. decentrale kraftvarmeværker, som både kan bruge grøn gas og en eldrevet varmepumpe. Ved at skifte mellem gas og varmepumpe kan værkerne udnytte den fluktuerende elpris og fungerer dermed som spidsbelastning.
• Etablering af en geotermi handlingsplan, hvor der afsættes 500 mio. over perioden til udvikling og etablering af anlæg. Derudover indføres frit brændselsvalg for alle producenter på nær fossile brændsler og biomasse.
• Udarbejdelse af en strategi for den danske gasinfrastruktur frem mod 2050. Analysen skal bl.a. konkretisere, hvordan og i hvilket omfang grøn gas kan erstatte diesel i den tunge transport til lastbiler og shipping.

For at understøtte udfasningen af fossile brændsler foreslår Radikale Venstre yderligere

• At nedsætte elvarmeafgiften permanent med 25 øre per kWh fra 2020 g at oprette støttemekanismer gennem den nye energispareordning for at sikre udbredelse af både individuelle og centrale varmepumper.

• At gøre installation af nye oliefyr forbudt fra 2020 og indføre et forbud mod oliefyr i 2030. Installation af individuelle naturgasfyr forbydes fra 2025.

• Samtidig ønskes en specifik afgift på biomasse på de decentrale værker, der straffer anvendelse af biomassekedler udover et antal fastlagte timer til spidsbelastning, fx 700 timer om året. Denne afgift forventes ikke at generere provenu af betydning.

• At indføre af en elafgift og en eltarif, der giver slutbrugeren incitamenter til at bruge strøm, når den produceres. I forbindelse med energiaftalen blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på netop dette. Radikale venstre ønsker, at forligskredsen forpligter sig til både at sikre fremdrift i arbejdsgruppens arbejde samt at gennemføre en model for 'omkostningsægte tariffer' og 'dynamiske elafgifter', så snart det er muligt.
• Som minimum at halvere afgiften på industriel overskudsvarme, samt sikre en mere individuel og målrettet planlægning af anvendelsen af de tyve største industrielle varmeproducenter som Apple, Facebook, Aalborg Portland, Shell, Novozymes mv.
• Alle offentlige bygninger skal gøres "smart energy ready", således at deres strømforbrug kan justeres efter vindenergiproduktionen. Konkret foreslås en metode, hvor private firmaer får mulighed for at byde ind og gennemgå offentlige bygninger gratis mod at få del i fremtidige besparelser
• At der øremærkes grønne forskningsmidler til såkaldte "power2gas" teknologier, hvor overskuddet fra vind via elektrolyse omdannes til grøn gas eller metanol (drivmidler), der kan anvendes i transportsektoren.
• At arbejde for at 80 pct. af de decentrale, samt en markant del af de centrale værker, skal i 2030 anvende varmepumpe i stedet for naturgas. For det lille mindretal af såkaldte "barmarksværker", hvor det ikke er tilfældet, foreslås oprettelse af en skrotningspulje på 100 mio. (engangsudgift), så forbrugerne i stedet overgår til grøn, individuel opvarmning.
• Tre konkrete initiativer foreslås med henblik på at sikre, at overskudsvarmen fra datacentrene kommer ind i fjernvarmenettet og derfra ind i folks hjem: 1) Alle fremtidige datacentre skal ligge i eller tæt på et fjernvarmeområde, således at varmen kan bruges til fjernvarme, 2) Afgiften for overskudsvarme skal sænkes, så det bliver attraktivt at få overskudsvarmen ind i radiatorerne, 3) Alle datacentre skal love, at de bygger lige så meget grøn strøm, som deres datacenter bruger.

For at nå målsætningen om at 50 pct. af dansk produceret gylle forgasses i 2030 foreslår Radikale Venstre

• At støtten til biogas begrænses ved at indføre automatisk aftrapning af tillægget på 26 øre/kWh (eller kr./GJ) ved en lineær aftrapning frem mod 2030.

• At biogasbaseret elproduktion frem over støttes via den gældende pristillægsmetode, således at værkerne får et motiv til at regulere elproduktionen efter markedsprisen på el. For at fastholde tilskudsmæssig ligestilling reguleres pristillægget samtidig, idet den forventede elmarkedspris i dag er lavere, end det var forventet, dengang pristillægget blev beregnet, dog fastholdes den nuværende gradvise reduktion af støtten ved ikke at pristalsregulere støtten.

• Endelig ønskes det at fastholde princippet om at støtte opgradering på samme niveau som anvendelse i kraftvarme, hvilket også foreskriver en teknologisk udvikling på dette område.

For at understøtte målsætningen om at spare 35 pct. af vores endelige energiforbrug i 2050 foreslås det

• At der oprettes en statslig udbudspulje eller et tilskudsprogram på 400 mio. kr. om året med fokus på de energibesparelser, der opstår som følge af elektrificering. Der tænkes især på: Installation af individuelle og centrale varmepumper, omlægning af industrielle processer til grøn el, samt elektrificering af transport, fx større flåder af elbiler og andre køretøjer til offentlige og private virksomheder.

Målsætningen for boligsektoren

• CO2-aftrykket fra nybyggeri af huse skal halveres i 2030.
• Henholdsvis 25 pct. og 50 pct. af nyt lavt byggeri og et-etages byggeri skal i 2030 opføres i træ.
• Halvdelen af cement til beton i huse skal have et 30 pct. lavere klimaaftryk i 2030.
• I 2030 skal 40% af alt betonaffald genanvendes i ny beton imd under 2% i dag. Resten skal så vidt muligt nyttiggøres på anden vis, fx til infrastrukturanlæg, hvor det bruges bedst muligt
• I 2050 skal vores bygninger bruge 45 pct. mindre energi end i 2011.

For at understøtte den overordnede målsætning om at halvere CO2-aftrykket fra nybyggeri i 2030 foreslår Radikale Venstre

• At der stilles der i offentligt udbud krav om, at 25% af alt offentligt byggeri og anlæg i 2022, 50% i 2025 og 100% i 2030 udarbejder livscyklusanalyser og anvender grøn beton
• At energirenoveringer skal ske, når bygningen alligevel renoveres af andre årsager. Radikale Venstre ønsker energiaftalens 200 mio. kr. afsat til bygninger indrettes, så bygningsejere motiveres til dybe energirenoveringer ved eksempelvis at lade tilskuddets størrelse afhænge af, hvor mange trin opad, energistandarden øges.
• At alle bygningstyper energirenoveres når der alligevel skal renoveres. Derfor foreslås følgende tiltag for energibesparelser i bygninger:
• Ved ejerskifte skal alle købere tilbydes en energirapport, der indeholder tre mulige scenarier for energirenovering, der kan anvendes direkte til indhentelse af tilbud og som dokumentation over for pengeinstitut. Energirapporten finansieres ligesom husforsikring halvt af sælger og halvt af køber, hvis køber vælger den.
• Kvaliteten af energimærket skal forbedres markant gennem en langt større anvendelse af digitale data og bedre uddannelse af de konsulenter, der udarbejder mærket. Derudover skal anvendelsen af energimærket udbredes, og det skal fremgå af ovenstående energirapport, hvilket energimærke man kan opnå ved renovering.
• Der bør lægges en strategi for renoveringer af forskellige typer af bygninger, herunder den offentlige bygningsmasse, og afsættes 300 mio. om året til målrettede tilskud til dybe renoveringer i den eksisterende bygningsmasse. Støtten skal administreres af en uafhængig aktør gennem udbud – og skal udbetales per sparet MWh og gradueres, alt efter om bygningen befinder sig uden for fjernvarmeområdet og om renoveringen er dyb.
• at der etableres et markedsorienteret udbud for udbud af energibesparelser i industrien, der ikke fokuserer på elektrificering. Hertil afsættes 300 mio. kroner årligt.

Herunder foreslår de en række forslag for at nå deres målsætninger om at fremme træ som byggemateriale

• Udarbejdelse en træbyggestrategi udarbejdes nærmere i et samspil med byggebranchen, skovbranchen og kyndige eksperter på området. Træbyggestrategien skal sikre at hhv. 50% nyt lavt byggeri og 25% af nyt etegages byggeri i 2030 opføres i træ.
• I forhandlingerne med kommunerne om deres økonomi, skal der opsættes konkrete og bindende mål for byggeri i træ og/eller reduktion af klimaaftrykket i kommunernes nybyggeri. Desuden foreslås det, at det offentlige skal udbyde tre større projekter bygget i træ.

Med henblik på i højere grad at genanvende byggematerialer foreslår Radikale venstre at

• Få bedre styr på de nuværende standarder for genanvendelse af byggematerialer, samt opdatering af europæiske standarder. Desuden ønsker de, at offentlig-privat industrielt partnerskab omkring innovation, markedsmodning og markedsudvikling af grøn beton på tværs af værdikæden, med mål om at reducere CO2-aftrykket fra beton med 30% i 2030.

Målsætninger for Landbrug og natur

• Udtage 2/3 af al opdyrket areal i Danmark til giftfrit landbrug frem mod 2050. Herunder 59.000 hektar frem mod 2030. De mest mindst effektive og kulstofholdige jorde vil blive prioriteret.
• Udtage de den resterende 1/3 af opdyrket land til naturarealer.

For at understøtte ovenstående målsætninger foreslår Radikale Venstre

• Indførsel af en afgift på ubehandlet husdyrsgødning.
• Ophævelse af pesticidafgiften.
• Desuden vil Radikale Venstre gennem en række initiativer opnå en klimagevinst på 1 mio. tons CO2e-reduktion årligt indtil 2030. Herunder forslås det at afsætte 100 mio. Kr. om året til en række initiativer og kvalitative puljer, som kan understøtte små producenter i fødevarebranchen, som leverer højkvalitetsprodukter.

Med henblik på at udtage 1/3 af opdyrket land til naturarealer foreslår Radikale venstre

• At oprette 10 nye vilde naturreservater på statsligt areal. Alle vilde naturreservater skal være store, sammenhængende områder på omkring 10 km2 eller endnu større. Natur-reservaterne bliver ca. 120 km2 i alt.
• En ny jordbrugsreform, der skal forpligte hver kommune på at lave en jordreform for alle områder i kommunen. Der skal opstilles eksplicitte mål for jordreformen, såsom sikring af mere sammenhængende naturarealer, udtagning af lavbundsjord, fremme af omlægning til økologi og mere effektivt sammenhængende landbrugsarealer mv. Yderligere vil jordbrugsreformen sikre, at tinglysningsafgiften sløjfes, når et stykke jord byttes, sælges eller tinglyses til et specifikt formål i forbindelse med en jordreform.

Socialdemokratiet

Gå tilbage

I nedenstående findes en mere uddybet beskrivelse af Socialdemokraterne konkrete målsætninger og virkemidler inden for klimaområdet. Det er baseret på klimaudspillet 'Danmark Skal Igen Være En Grøn Stormagt'.

Målsætninger for transportsektoren

• 000 el-, opladningshybrid- og brintbiler i 2030. Dette skal understøttet af en udfasning fossildrevet transport.
• Desuden foreslås en række tiltag der skal styrke og elektrificere størstedelen af det danske jernbanenet.

For at understøtte målsætningen om at sikre 500.000 el-, opladningshybrid- og brintbiler i 2030 og samtidig udfase fossildrevne transportmidler foreslår Socialdemokratiet

• At den særligt lave elafgift ved opladning forlænges yderligere for al vejtransport. Dermed sidestilles elbiler og eldrevne lastbiler med elbusser, der i dag er tildelt den særligt lave afgift i en længere periode.
• At staten finansierer tilslutningsbidrag for nye, hurtige ladestandere, hvor elbiler kan lade nok på ti minutter til at køre 150-350 km.
• Med inspiration fra Holland og Storbritannien at sænke firmabilbeskatningen for el- og opladningshybridbiler til hhv. 10 pct. og 15 pct.
• At udskyde indfasningen af registreringsafgift på elbiler.
• At give kommuner ret til et tilskud på 10.000 kr. til hver el- eller brintbil, de indkøber.
• At stoppe for salg af nye dieselbiler fra 2030 og udfasning af nuværende dieselbiler. På kort sigt ønskes gennemførsel af afgifter, der vil gøre det mindre fordelagtigt at køre i dieselbil.
• At evaluere og stramme af eksisterende miljøregler, så de tager højde for de nye teknologirske muligheder, der kommer i fremtiden.
• At støtte til lokale initiativer til at fremme elbusser.

Med henblik på at styrke den kollektive trafik og elektrificere størstedelen af det danske jernbanenet ønsker Socialdemokratiet

• At gennemføre den fulde elektrificering af jernbanestrækningerne, som tidligere har været aftalt med Togfonden DK. Potentialet for CO2­reduktion er ca. 170.000 ton pr. år.

Målsætninger for energisektoren

• 55 pct. af det samlede danske energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder i 2030. Herunder skal hele elforbruget i Danmark skal dækkes af vind, sol eller anden vedvarende energi i 2030.
• Desuden ønsker Socialdemokratiet at nedbringe CO2-udledningen fra varmesektoren.
• Endelig foreslås en række initiativer til der skal reducere energiforbruget i bygninger og industri.

Med henblik på at fremme vedvarende energi foreslår Socialdemokratiet følgende

• Opførsel af to ekstra havvindmølleparker frem mod 2030, ud over de tre der blev vedtaget med energiforliget 2018.
• Årlige udbud for landvind og solceller på 250 MW fra 2020-2030 for at sikre en markant udbygning på land, hvor den vedvarende energi stadig er billigst.
• En ny udbudsmodel for vind- og solenergi der giver mere vedvarende energi for pengene. Den nye udbudsmodel for vind- og solenergi bør følge Klimarådets anbefalinger.
• Indførsel af nye principper for anvendelse af biomasse, der blandt andet sikre, at der ikke foretages nye miljø- eller samfundsmæssigt uhensigtsmæssige investeringer i biomasse.
• At lave en strategi for at erstatte naturgas med gas fra vedvarende energi.
• At afsætte en mia. Kr. årligt til forskning i energiteknologi og -løsninger.

For at nedbringe CO2-udledningen fra varmesektoren foreslår Socialdemokratiet at

• At nedsætte elvarmeafgiften, for at udbrede brugen af varmepumper. Ved bedre udnyttelse af overskudsvarme ved at fjerne administrative byrder eller tilpasse afgiftssystemet.
• At lave en strategi for at udfase oliefyr.

Socialdemokratiet foreslår en række initiativer til der skal reducere energiforbruget i bygninger og industri

• Med inspiration fra de krav, statslige bygninger er underlagt, hvor ministerier og underliggende institutioner skal reducere energiforbruget med 14 pct. i perioden 2006-2020, at sættes krav til kommunale og regionale bygninger om at spare på energien
• At indføre en ny energispareordning med separate puljer til energibesparelser i bygninger og industri.
• At analysere hvilke barrierer der er for at forbedre energiforbruget i udlejningsejendomme uden, at det stiller lejerne ringere.

Yderligere foreslår Socialdemokratiet

• At etablere et samarbejde mellem stat og relevante investorer om at fremme private grønne investeringer. Målet er at sikre investeringer i nye grønne innovationsprojekter og bedre udnyttelse af det store potentiale for grønne job og grøn vækst og eksport. Arbejdet skal bl.a. udmønte sig i en analyse, som skal afklare, om der er regulering, som forhindrer grønne og bæredygtige investeringer.
• At støtte til lokale initiativer til ordninger med skrotningspræmier for udfasning af, samt installation af filtre i brændeovne.

Målsætninger for Landbrug og natur

• Sætte et klimamål for landbruget med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser.
• Halvdelen, svarende til 55.000 hektar, af den danske statsskov skal være udlagt til urørt skov. Desuden skal 20.000 hektar privat skov på sigt være udlagt til urørt skov, enten ved at bytte eller opkøbe privat skov.

For at sætte klimamål for landbruget foreslår Socialdemokratiet

• At nedsætte et råd med deltagelse af landbrugets parter. Rådet skal foreslå et fair og fornuftigt mål for, hvor meget landbruget kan reducere deres CO2-udledning samt foreslå, hvordan ambitionen kan indfries. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i realiseringen af Danmarks langsigtede klimamål.
• At foretage en national afdækning af, hvor jordfordelinger med fordel kan gennemføres gennem frivillige aftaler. Jordfordelinger giver klimagevinst, når lavbundsjorde tages ud af drift, da disse ellers udleder betydelige mængder CO2, når de drænes i forbindelse med opdyrkning.
• At prioritere midler til forskning i reduktion af metan fra husdyrbrug og lattergas fra planteproduktion.

For at understøtte målsætningen om at udlægge 75.000 hektar af det danske areal til urørt skov foreslår Socialdemokratiet

• At etablere 15 vilde naturparker på statens og kommunernes areal, som skal give den sammenhængende og vilde natur et massivt løft.
• At udvikle dansk natur, så Danmark med tiden får et større beskyttet areal. Socialdemokratiet mener at Danmark i skal udpege flere områder som fredet natur, så de mest værdifulde dele af dansk natur kan bevares til kommende generationer
• At forbedre mulighederne for jordfordelinger. Bl.a. ved at afskaffe tinglysningsafgiften i forbindelse med jordbytte, en national afdækning af, hvor jordfordelinger kan gennemføres, og midler til opkøb af jord.
• At målrettet regulering af landbruget. Dansk landbrug skal have en balanceret og fornuftig tilgang til gødskning af deres afgrøder, og det sikrer vi med målrettet regulering af landbruget

Socialdemokratiet forslår desuden en række tiltag der skal øge incitamentet for at bruge mindre og genanvende mere plastik

• At indføre pant på flere typer af plastikflasker, f.eks. saftflasker, juiceflasker og proteinflasker
• En ressourceafgift på flaskevand af plastik. Det skal nedbringe vores forbrug af plastik.
• En forhøjelse af afgifterne på bæreposer af plastik.
• At forbyde at butikker udleverer poser med hank gratis.
• At udarbejde en producentansvarsordning der skal sikre, at producenten i højere grad bruger plasttyper, der kan genanvendes i andre produkter og samtidig undgår at blande plasttyper.

Alternativet

Gå tilbage

I nedenstående findes en mere uddybende beskrivelse af Alternativets konkrete målsætninger og virkemidler inden for klimaområdet. Der er taget udgangspunkt i 'Alternativets Klimaplan 2030' samt deres klimaudspil 'God Energi – Alternativets ambitioner for fremtidens bedste energipolitik'.

Målsætninger for transportsektoren

• Salg af fossilbiler skal udfases inden 2025.
• Den kollektive vej- og søtransport skal være fossilfri senest i 2025 og cyklisme skal fremmes.
• Desuden foreslår Alternativet en række tiltag, som skal imødekomme den store klimabelastning fra flytrafik.

For at imødekomme målsætningen om at udfase fossilbiler i 2025, foreslår Alternativet

• At forbyde salget af fossile biler i 2025.
• At tilbagerulle aftalen om sænkelse af registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler over en kort årrække.
• At reducere afgiften på biogas, så den ligestilles med diesel. Dette vil betyde at afgiften sættes til 2 kr. og 65 øre.
• At fjerne afgiften på el- og brintbiler frem til 2022.
• At hæve benzinafgiften fra 4,61 kr./lt. til 6 kr./lt., mens dieselafgiften hæves fra 3,5 kr./ lt. til 4,32 kr./lt.
• At fjerne elafgiften for alle former for vejtransport til udgangen af 2023. I 2023 skal ordningen evalueres og eventuelt videreføres.

• At indføre højere fradragsgrænse for benzin- og dieselbiler indtil der er indført en teknisk afgift, hvor man betaler for bilens forurening. Konkret foreslås at man i første omgang bør hæve grænsen fra 22 km/l til 28.1 km/l og 20 km/l til 25.2 km/l for henholdsvis diesel og benzin biler , således at den kun omfatter biler, der som minimum er i energiklasse A++. Samtidig hæves tillægget for biler, der kører under grænsen, til 6.000 kr. pr. km. under grænsen. Ændringen af grænsen forventes at medføre et merprovenu på omkring 1 mia. kr. om året.

• I forlængelse heraf foreslår Alternativet også at oprette en pulje på 30 mio. kr., til at finansiere det nuværende tilslutningbidrag for opsætning af ladestationer. Generelt ønsker Alternativet at arbejde for bedre forhold for elbilsejere, fx ved at tilbyde gratis parkering til elbiler i byområder.

• At elektrificere vejnettet, så elbiler bliver ladt op mens de kører. På nuværende tidspunkt er prisen for en sådan ordning 7.5 mio. kr. pr. km. Alternativet ønsker i første omgang at elektrificere kortere stækninger, fx motorvejsstrækningen mellem Odense vest og Nr. Aaby (24km.).
• At nedsætte firmabilsskatten for elbiler fra nuværende 25% til 10 % for elbiler og 15% for opladningshybridbiler. For benzin- og dieselbiler skal firmabilskatten fortsat beregnes som 25 procent af de første 300.000 kr. og 20 procent af værdien over 300.000 kr.
• At fjerne broafgiften på Storebæltsbroen for elbiler og halvere prisen for fyldte biler (min. 4 personer i en personbil). Rabatterne forslås finansieret ved at udskyde tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen i tre år.
• At indføre en tillempet tysk ordning i Danmark for køretøjer over 7,5 tons, men dækkende alle veje. Forslaget ventes at give et merprovenu på 1 mia. kr. med start fra 2019.
• At indføre en landsdækkende roadpricing

For at nå målsætningen om at sikre fossilfri kollektive vej- og søtransport i senest i 2025 forslås følgende

• Cykelpuljen skal gøres permanent fra 2020 og de kommende årtier frem, og samtidig udvide den med 50 millioner kr. ekstra årligt. Dette vil betyde en investering på 200 mio. Kr. årligt til cykelstier mm.

• At nedbringe prisen på kollektiv transport med 30 pct. Inkluderet gennem en støtte for brændselsomkostningerne til offentlig transport

• At statsfinansiere tilslutningen af eldrevne busser til elnettet.
• At give danskere der vælger at tage bussen eller toget på ferie, mulighed for at trække prisen for billetten fra i skat.
• At lave en strategi for elektrificering af det danske jernbanenetværk.

For at imødekomme den store klimabelastning fra flytrafik forslår Alternativet

• Med inspiration fra Sverige, at indføre en klimaafgift. Den svendske model kræver, at flyselskaber betaler:60 svenske kroner i gebyr pr. passager ved rejser inden for Europa, 250 svenske kroner i gebyr pr. passager ved mellemlange rejser, 400 svenske kroner i gebyr pr. passager ved oversøiske rejser.

• Samtidig foreslås det at indføre en klimaafgift på flyrejser på 80 kr. pr. flyvning fra danske lufthavne, fordi billige flyrejser er dyrt for klimaet og giver et stort minus på den bundlinje. Flyskatten vil være progressiv, således at den fordobles ved anden rejse på et år, tredobles ved tredje rejse osv. Der ønskes dog en øvre grænse for afgiftens størrelse. Det antages at gennemsnits afgiften er 120 kr/flyvning, med fritagelse for afgiften ved brug af grønne brændstoffer.

• Det foreslås desuden, at der stilles krav om at alle indenrigsflyvninger skal være eldrevne fra 2040.

Målsætninger for boligsektoren

• Dansk byggeri skal energieffektivisere med 40 procent i 2030.
• Desuden foreslår Alternativet en række forslag med henblik på at sikre at flere bygninger forsynes med vedvarende energi, udfase brugen af brændeovne, samt fremme brugen af træ som bæredygtigt materiale i nyt byggeri

Med henblik på at sikre 40 procent energieffektivisering af Dansk byggeri i 2030 forslår Alternativet følgende

• Alle nybyggede boliger og bygninger på over 500 m2 skal have solceller installeret.
• Justere og relancere energimærkningen af private husstande, så den understøtter en bæredygtig og gradueret ejendomsbeskatning baseret på energimærket. Et A-mærket hus vil således skulle betale en lavere skat end et D-mærket hus. For at imødekomme en social slagside ved forslaget, skal ordningen kombineres med en støtteordning til renovering af huse med lave energimærker i lavprisområder.
• Alternativet foreslår en række forslag, der skal sikre energibesparelser i små og mellemstore virksomheder (SMV) og erhvervslivet generelt:
• SMV'er skal kunne få simpel rådgivning, der både identificerer potentialer for energibesparelser samt indsatser, der kan realisere dette potentiale. Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. årligt til oprettelse og drift af et nyt sekretariat, som kan fortsætte Energisparesekretariatets indsats.
• Refusionen af elafgift i handel- og serviceerhverv skal sænkes.
• Der skal etableres en tilskudspulje på 100 mio. kr. om året i fem år til energieffektivisering hos de mere energitunge SMV'ere som eksempelvis fremstillingsvirksomheder.
• Grunduddannelserne for installatører og håndværkere bør fokusere mere på energirenoveringer og -besparelser i SMV'ere.
• Der skal udvikles en standard for erhvervslejekontrakter som motiverer begge parter til at investere i energiforbedringer.
• Der skal afsættelses af 10 mio. kr. til udvikling af kampagnematerialer mm., som kommunerne kan benytte lokalt. Disse materialer kan evt. udvikles i et samarbejde mellem kommunerne og et energisparesekretariat.

Alternativet har en række konkrete forslag, der skal sikre, at flere bygninger forsynes med vedvarende energi

• Kommuner skal kunne etablere og drive solcelleanlæg på bygningernes tagflader efter lempeligere regler.
• Derudover foreslår vi at etablere en nettomålerordning med et loft på tre gange husstandens forbrug for private med en tarif for netydelse på ca. 12 øre/kWh. Implementeret frem til 2025
• Lempelse af vilkårene for lokal forankring. Det gælder bl.a. i forhold til at sikre et bredt og alsidigt ejerskab af danske landvindmøller. Det er i Tyskland ikke nødvendigt for et lokalt projekt at have opnået en godkendt lokalplan inden deltagelse i et udbud. På den måde fjernes en del af risikoen, da planlægningsprocessen gøres nemmere. Tilsvarende ønsker Alternativet at indføre en lignende "undtagelsesordning" i Danmark, der kan styrke den lokale opbakning til etablering af landvindmøller og fremme et bredt, alsidigt ejerskab.
• Merforbruget fra datacentre skal forsynes med vedvarende energikilder. Dette skal sikres ved at staten indgår i en dialog med de enkelte firmaer, der ønsker at opføre datacentre.

For at mindske luftforureningen fra brændeovne foreslår Alternativet

• At indføre en afgift på brændeovne. Det skal ske ved indførelse af en varmemåler på ovnen, der måler den tid, ovnen benyttes. Denne model giver mulighed for at sætte afgiften efter, hvor meget ovnene benyttes, om ovnen er placeret i et tæt befolket område og hvor forurenende typen af brændeovn er. Det Miljøøkonomiske Råd har beregnet, at det vil give en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3. mia. kr. om året.
  • Se på antagelser fra det økologiske råd

Målsætninger indenfor landbrugssektoren

• Reduktion af landbrugets klimabelastning med 66 pct. i 2035 sammenlignet med i dag.
• Fossilfri landbrugsproduktion i 2030 (dvs. fuldstændig udfasning af fossile brændsler til maskiner og køleanlæg mv.)

Tiltag inden for landbrugssektoren

• At der som en del af EU's landbrugsstøtte, der gives som passiv produktionsstøtte – grundbetalingen – i stigende grad skal overføres til konkrete støtteordninger, som resulterer i samfundsnyttige goder såsom bæredygtig og klimavenlig fødevareproduktion og naturtiltag. På kort sigt foreslår alternativet desuden, at Danmark udnytter muligheden for at bruge op til 15 pct. af støttemidlerne på bæredygtige landbrugsformer. På længere sigt ønsker Alternativet at arbejde for, at 100 pct. af EU-støtten til landbruget bliver betinget af natur-, miljø- og klimavenlig produktion.
• At fossile sær-subsidier til landbruget fjernes. Herunder afgiftsreduktionen på diesel.
• At påbyde landmænd udtagning af kulstofrige lavbundsjorde fra intensiv drift.
• At indføre individuelle klimaregnskaber for det enkelte landbrug, så drivhusgasudledningen fremover opgøres på bedriftsniveau. De individuelle klimaregnskaber bør indføres gradvist, startende med de største, som i dag er underlagt en miljøgodkendelse. Disse skal levere en årlig drivhusgasopgørelse samt en handlingsplan for reduktion af drivhusgasemissioner, så hele landbruget reducerer sin klimabelastning med 66 pct. i 2035. For at opnå den største klimamæssige effekt, skal alle landmændene desuden tilbydes klimarådgivning fra faglige eksperter, som kan hjælpe med at udpege klimamæssige forbedringsmuligheder.
• At husdyrproduktionen bliver baseret på dansk produceret foder ved et erstatte sojaimport med protein fra kløver, græs og andre flerårige afgrøder i Danmark.
• At der fortsat udbygning med større, fælles biogasanlæg. Disse anlæg skal håndtere såvel gylle fra landbruget som grønt affald fra både industri og husholdninger. Her og nu foreslår vi, at støtten til etablering af biogasanlæg målrettes de fælles anlæg og kun gradvist afvikles

Målsætninger indenfor Energisektoren

• Den flydende biomasse skal ikke fylde mere end 10-20 procent af energiproduktionen i 2030 og i så høj grad som muligt bestå̊ af lokalt overskud fra skånsom skovdrift. Desuden foreslås førstegenerationsbiobrændsler helt udfaset i 2025, hvor alt skal være andengenerationsbiobrændsler. Herfra og senest i 2035 skal Danmark udelukkende benytte avancerede biobrændsler.
• Desuden har Alternativet en række forslag, der skal fremme vedvarende energi, samt en række forslag med henblik på bedre udnyttelsen af overskudsvarme.

Med henblik på at udfase fossile brændsler foreslår alternativet

• En ny undergrundslov, som understøtter klimalovens målsætning om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050. Konkret vil dette betyde et forbud mod nye efterforsknings- og indvindingstilladelser til fossil energi, samt fjernelse af muligheden for at forlænge licenser. Endelig skal der laves en afviklingsplan for alle eksisterende kulbrinteindvendingsanlæg over en 10-årig periode. Alternativet ønsker yderligere at stoppe al ny efterforskning af olie og gas i Nordsøren ved næste udbud.
• At ændre Nordsøfondens formål, så den med vedtagelsen af afviklingsplanerne får rollen som statens aktør i afviklingen af den fossile industri.
• At fremtidige politiske forslag og beregninger bør basseres på Det Internationale Energiagenturs (IEA) Parisaftale-kompatible olieprisscenarie. Således vil beregninger og olieprisscenarier være baseret på en forventning om, at vi når Pariseraftalens målsætninger.
• Desuden foreslås det, at Danmark bør benytte fastprismodellen – den såkaldte CfD-model. Ved at benytte CfD sikres byerne faste priser på den el, de producerer over den årrække, de modtager tilskud. Derfor kan de byde ind med lavere samlede priser, da usikkerheden for prisudsving ligger hos udbyderen – altså staten.

For at udfase brugen af biomasse og førstegenerationsbiobrændsel foreslår Alternativet

• At udarbejde en biomassestrategi for Danmark, der skal klarlægge hvad vi vil bruge biomassen til, og hvor meget den skal fylde i vores energiproduktion. Alternativet ønsker at nedsætte et uafhængigt biomasseudvalg, der får et halvt år til at udarbejde en strategi med det sigte, at biomasse skal fylde så lidt som muligt i energiproduktionen i 2030.
• At indføre en afgift på fast biomasse i fjernvarmeanlæg og i private ovne (ikke fastlagt)

Alternativet foreslår med henblik på at fremme vedvarende energi

• Opførsel af mindst 1 GW vedvarende energi om året i 2021-2030, hvoraf det meste skal dækkes af vindmøller.

• Desuden ønsker Alternativet at fremme brugen af varmepumper ved at halvere elafgiften permanent for de kollektive elvarmepumper (dvs. fra 40 til 20 øre/kWh)

• Desuden skal havene skal udforskes som mulige placeringer, ligesom der skal gennemføres forsøg med lokale, folkelige projekter og energifællesskaber samt udpeges deciderede energizoner, hvor flere teknologier kombineres med henblik på synergi og minimal forstyrrelse af landskabet og naboer.

• Støtte den fortsatte udvikling af bølgeenergi med 50 mio. kr. om året i fem år.
• Fremme geotermi ved at fjerne kraftvarmekravet, ligestille geotermi og biomasse og give geotermi forrang for affald og fossilenergi i varmeområdet.
• Udbygge biogasanlæg så gylle og grønt affald kan omdannes til biogas og jordforbedringsmiddel frem for at blive spredt direkte eller gå til forbrænding.
• Naturgas foreslås gradvist udfaset.
• Derudover foreslår Alternativet at fjerne dobbeltbeskatningen af overskudsvarme, fritage overskudsvarmen fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser, samt sikre afgiftsfrihed for de virksomheder, der vil forære varmen væk. Alternativet forslår konkret at der afsættes knap en milliard i perioden 2018 – 2021 til implementeringen af individuelle og kollektive varmepumper. Desuden forslår Alternativet at gøre eltariffer for fjernvarmen omkostningsægte, således at betaling for transport og levering af energien komme til at afspejle den reelle omkostning, som fjernvarmeselskaberne giver anledning til.

Alternativet har en række forslag, der tilsammen skal forbedre udnyttelsen af overskudsvarme

• Elafgiften til opvarmningsformål skal sænkes permanent til 4 kr./MWh (EU's minimumsafgift, ensartet), hvis der samtidig betales overskudsvarmeafgift på hele varmemængden.
• Supermarkeder fritages fra afgiften for den varme de selv bruger, og dermed gøre det mere rentabelt for supermarkeder at udnytte overskudsvarme.
• At indføre en bagatelgrænse i reglerne for overskudsvarmeafgiften samt en lempelse af Energitilsynets indrapporteringskrav (priser, budgetter og regnskaber) for mindre leverandører.

Desuden foreslår Alternativet

• At øge støtten til energiforskning med mindst 1,5 mia. Kr. årligt frem til 2020. I perioden 2020-2030 bør energiforskningsmidlerne gradvist hæves til 2-4 milliarder kroner.
• At oprettelse af en energitestzone på Bornholm, hvor det er muligt at teste energiløsninger.
• At genindføre PSO-afgiften.
• At genindføre en forsimplet udgave af Grønne Regnskaber, der fokuserer på virksomhedens drivhusgasudledning. Den brede offentlighed skal have adgang til information om virksomhedernes samlede klimabelastning, og større virksomheder skal forpligtes til at udarbejde grønne regnskaber.
• Indførsel af en CO2 e-skat for at implementere princippet om, at 'forureneren betaler'. Konkret forslås indførsel af en minimumspris for CO2 på 40 euro inden 2020 og 100 euro (125 dollars) inden 2025.

Adfærd - Alternativet foreslår desuden en række tiltag, der skal bidrage til en adfærdsændring for den enkelte dansker. Deres målsætning er

• At den enkelte dansker bør max udlede 2-3 tons drivhusgasser i 2030.

For at nå denne målsætning foreslår Alternativet

• At udarbejde handleplan for at nedbringe klimabelastningen til maks. 2-3 tones drivhusgasser per dansker.
• At indføre en klimafgift på rødt kød og senere en generelt omstillingsbidrag på fødevarer med høj klimabelastning. Konkret foreslår de en afgift på okse- og kalvekød på 17 kr. pr. kg, hvilket svarer til en pris på 88 ører pr. kg CO2.
• At nedsættelse af momsen til 12,5 pct. på alle vegetabilske fødevarer som frugt, grønt, nødder, bønner, brød osv.
• At der bliver udviklet nye officielle kostråd, som er baseret på, hvorvidt fødevare er klimabelastende
• At sænke af kørselsfradrag for cyklister fra nuværende 24km. til 12km for cykler.
• At skabe større incitament til at reparere cykler, lædervarer og tekstiler, ved at halvere momsen for reparation af disse produkter. Derudover ønskes et skattefradrag for reparation og vedligeholdelse af hårde hvidevare. Fradraget vil være 50 pct. af arbejdsomkostningerne op til 12.000kr. pr. person.
• At indføre af pantordning for elektronik. Alternativet bakker op om SF's forslag om at indføre en pantordning på 100-250 kr. for elektroniske produkter.
• At forlænge reklamationsretten og stille krav om til producenten om, at oplyse om produkters forventede levetid og garantere, at reservedele og opdateringer er til rådighed i hele levealderen. Alle væsentlige dele skal kunne udskiftes. Desuden ønskes en indførsel af et forbud mod "planlagt forældelse" (dvs. produkter, der intentionelt er designet til at forældres før tid). Indtil et reelt forbud er muligt, kræver Alternativet at producenter oplyser om evt. planlagt forældelse.

Regeringen

Gå tilbage

Nedenfor findes en mere uddybet beskrivelse af Regeringens konkrete målsætninger og virkemidler inden for klimaområdet. Der er taget udgangspunkt i Klima- og luftudspillet 'Sammen om en grønnere fremtid', Energiaftalen 2018 samt regeringens seneste transportudspil.

Målsætninger for transportsektoren

• 1 mio. Elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende biler i Danmark i 2030, samt udfasning af fossilbiler frem mod 2030.
• Desuden lægger regeringen op til en grøn omstilling af rutebusserne og taxiflåden.

For at nå denne målsætning ønsker regeringen at

• Stoppe for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030. Samtidig er det regeringens mål, at der fra 2035 heller ikke længere sælges plug-in hybridbiler.
• Fjerne registreringsafgiften på grønne biler under 400.000 kr. i 2019 og 2020. Konkret ønsker regeringen at hæve bundfradraget i registreringsafgiften for el- og plug-in hybridbiler, så det i 2019 udgør 40.000 kr. og 77.500 kr. i 2020. Regeringen vil samtidig udskyde indfasningen af registreringsafgiften med ét år.
• For at gøre grønne biler (fx el- eller plug-in hybridbiler) mere attraktive som firmabil og styrke markedet for brugte biler vil regeringen i en periode indføre et fradrag i beskatningsgrundlaget for de grønne biler på 30.000 kr.
• Afsætte en pulje på i alt 80 mio. kr. til hurtigladestandere, hvoraf 20 mio. kr. øremærkes hurtigladestandere på statsvejnettet, og 60 mio. kr. øremærkes til det kommunale vejnet med særligt fokus på trafikale knudepunkter.
• Give kommunerne friere rammer til selv at give rabat til nul- og lavemissionsbiler.
• Indgå̊ aftale med kommunerne om at sikre areal til, at private aktører kan opsætte tilstrækkeligt med ladestandere i byerne.
• Give kommunerne mulighed for at tillade, at lav- og nulemissionsbiler kan køre i busbaner. Det kan gøre det grønne transportvalg mere attraktivt i bybilledet.
• Igangsætte forsknings- og udviklingsaktiviteter målrettet elbilers samspil med energisystemet. Det skal forberede systemet til et stort antal elbiler i fremtiden.
• Nedsætte en kommission, der får til opgave at analysere tiltag til udbredelse af grønne biler i stor skala i Danmark.
• Afsætter en pulje på 100 mio. kr. til midlertidigt at hæve skrotpræmien for ældre dieselbiler. Ejere af gamle dieselbiler fra før 2006 vil således kunne få en skrotpræmie på 5000 kr.
• Forhøje kravet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8 pct. Det bidrager også̊ til, at Danmark kan opfylde sit EU-mål for vedvarende energi i transportsektoren i 2020.
• For at skabe renere luft til danskerne vil regeringen give de fem største danske byer mulighed for at indføre miljøzoner med skærpede krav til lastbiler, busser og varebiler. Derfor indføres reglerne smidigt og trinvist frem til 2025. Regeringen vil samtidig stramme håndhævelsen af miljøzonereglerne gennem en digitalisering af ordningen.

Regeringen fremsætter to konkrete forslag med henblik på grøn omstilling af busruterne og taxiflåden

• Gennemføre en grøn omstilling af rutebusserne. Dette skal ske i tre trin: Første trin er i 2020, hvor nye busser skal være CO2-neutrale. Andet trin er i 2025, hvor nye busser i byerne hverken må udlede luftforurening eller CO2. Tredje trin er fra 2030, hvor ingen busser i byerne må udlede luftforurening eller CO2. Regeringen inviterer kommuner og regioner til en drøftelse om at gennemføre denne omstilling.
• Stramme energikravene til nye taxier i 2019, 2022 og 2025, så̊ ingen nye taxier udleder CO2 eller luftforurening fra 2025. Omsætningen i taxiflåden ventes at sikre, at den grønne omstilling er fuldt gennemført inden 2030. I 2019 og 2020 er antallet af nye taxilicenser begrænset til 500 om året, som fordeles ved lodtrækning. Regeringen vil give taxivognmænd med nulemissionsbiler garanti for en taxilicens. Yderligere vil regeringen etablere flere og hurtigere ladestandere, hvor der ved placeringen af standerne bliver taget særlige hensyn til taxierhvervets behov.

Målsætninger for landbrug og natur

• Styrke den forsatte reducering af drivhusgasudledningen fra landbruget.
• Arbejde for at nå Danmarks EU-forpligtelsen om at nedbringe ammoniakudledningen yderligere.
• Desuden vil regeringen fremme præcisionslandbrug og styrke klimaforskningen, samt partnerskabet mellem regering og landbrug.

Med henblik på at nedbringe drivhusgas-, samt ammoniakudledningen fra landbrug vil regeringen

• Nedsætte et udvalg, som skal vurdere mulige tiltag, der kan bidrage til opfyldelse af målene om reduktion af ammoniak i NEC- direktivet. Blandt andet skal udvalget undersøge, hvordan ammoniakreducerende teknologi kan fremmes via støttemodeller, pilotordninger eller lignende. Allerede nu afsættes en pulje til konkrete tiltag, der skal anvendes til at følge op på udvalgets arbejde. Ialt afsættes 160 mio. kr. til indsatsen.
• Etablere en tilskudsordning til investeringer i nye slagtesvinestalde, der skal være med til at udbrede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier som fx anlæg til gylleforsuring.
• Etablere et partnerskab med landbruget, der skal sigte efter fortsat at udvikle et klimavenligt dansk landbrug i verdensklasse.

For at nå denne målsætning ønsker regeringen at

• Fremme præcisionslandbrug, hvor man med højteknologiske løsninger som sensorer og GPS- data kan optimere dyrkningen.
• Derudover afsætter regeringen 90 mio. kr. til klimaforskning i landbruget.
• Desuden har regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i forbindelse med hjælpepakken til landbruget etableret en jordfordelingsfond på 150 mio. kr. Jordfordelingsfondens formål er, primært gennem køb og salg af jorder, at gennemføre multifunktionel jordfordeling.

Målsætninger for energisektoren

• På sigt skal Danmark være uafhængigt af fossile brændsler.
• På kort sigt planlægger regeringen en række tiltag, som skal udfase ældre brændeovne og klimabelastende køleanlægsvæsker.

For at nå disse målsætninger planlægger regeringen at

• Formulere en gasstrategi, som skal skabe det nødvendige grundlag for et markedsbaseret og kommercielt udnyttet gassystem. Strategien skal blandt andet forholde sig til potentialet i biogas og andre grønne gasser og dermed bidrage til et klimaneutralt Danmark senest i 2050.
• Indføre en ordning, hvor der tages et tjek af, om den gamle brændeovn er så effektiv og miljørigtig, som den bør være, når danskerne køber sommerhus. Er brændeovnen fra før 2000, skal den skrottes eller udskiftes til en ny brændeovn.
• Regeringen afsætter 46 mio. kr. til en midlertidig national skrotningsordning for gamle brændeovne for at accelerere udskiftningen af de ældste brændeovne. Ejere af de ældste brændeovne vil derfor kunne få ca. 2000 kr. i tilskud, hvis de skrotter eller udskifter deres gamle brændeovn.
• Regeringen vil stramme kravene til anvendelse af kølemidlerne for at fremme mere klimavenlige alternativer, som findes på markedet.

Regeringen planlægger desuden at

• Øge finansieringen til energi- og klimaforskning til 1 mia. kr. I 2024. Konkret vil regeringen igangsætte forskning i CO2-optag og -lagring. Derudover vil regeringen igangsætte en analyse, der skal forbedre opgørelsesmetoderne, så man mere målrettet kan øge optaget af CO2.
• At annullere 8 mio. kvoter fra kvotehandelssystemet en del af klimaindsatsen frem mod 2030. Det betyder, at der bliver færre CO2-kvoter i systemet, og dermed bliver det dyrere at udlede CO2.
• Igangsætte en kampagne, der skal gøre det lettere at vælge klimaet til, selv i en travl hverdag. Med udgangspunkt i et klimamærke skal kampagnen gøre det lettere for danskerne at træffe grønne valg. Indsatsen vil blive tilrettelagt med rådgivning fra et panel af adfærds- og forbrugereksperter og i dialog med erhvervslivet. Desuden vil regeringen brede klimaengagementet ud til danskere i alle aldersgrupper gennem undervisningsinitiativer og folkelige aktiviteter. Regeringen vil lancere KLIMAETS PRIS, der årligt skal gives til det bedste danske klimainitiativ.
• Foretage en løbende opfølgning på klimaindsatsen i 2022, 2024 og 2027. Det vil give mulighed for løbende at vurdere behovet for at tilpasse indsatsen på klimaområdet.
• Regeringen har desuden sammen med aftalekredsen bag energiaftalen fra juni 2018.

De tiltag som regeringen har fremlagt i deres klima- og luftudspil "Sammen om en grønnere fremtid", vil, ifølge regeringen beregninger, reducere Danmarks samlede CO2 udledningen med 26 mio. ton frem mod 2030 (dog ikke medregnet gevinster fra udfasning af benzin- og dieselbiler, der kan give en ydereligere reduktion på 5,5 mio. ton CO2. frem mod 2030). Danmarks klimamål i EU er 32-37 mio. ton CO2 frem mod 2030. Regeringen vil sammen med energiaftalens parter tilvejebringe finansiering til yderligere tiltag på klimaområdet fra 2026-2030.

Regeringens transportudspil

Ud over ovenstående, er dele af den nylige aftale om et sammenhængende Danmark også medtaget i scenarierne. Med aftalen opnåede Regeringen og Dansk Folkeparti enighed om en samlet og fuldt finansieret investeringsplan for transportsektoren i perioden 2021-2030. Aftalen forventes at resultere i, at der samlet investeres i alt 112,7 mia. kr. på transportinfrastrukturområdet. Aftalen omfatter investering i ny infrastruktur, udbygning af eksisterende infrastruktur, vedligeholdelse samt en række puljer. (Implementeret i energimodellen som et samlet beløb på 50.2 Mia. Kr. til ny infrastruktur fordelt på vej, skinner og cyklestier med henholdsvis 40,1, 9,1 og 1 mia. kr.)

Der afsættes i alt 30,4-32,1 mia. kr. til ny infrastruktur. Nedenfor ses en oversigt over aftalte investeringer i ny infrastruktur.

• Der afsættes, under forudsætning af et medfinasieringbidrag på samlet 600 mio. kr., 6.580 mio. kr. (2019-pl) til anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse på ca. 20 km lang, 4-sporet motorvej via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Projektet igangsættes i 2024. Det forventes, at en mindre del af udgiften vil falde efter 2030.
• Der anlægges en ny midtjysk motorvej fra Haderslev til Give. I VVM-undersøgelsen af projektet undersøges både en linjeføring øst og vest om Billund. Den østlige linjeføring er i en strategisk analyse vurderet til 5.792 mio. kr., mens den vestlige ved et groft overslag er vurderet til omkring 7.500 mio. kr. Projektet igangsættes i 2023.
• Der afsættes 1.821 mio. kr. (2019-pl) til udbygning af den eksisterende vej til motorvej fra Regstrup til Svebølle og anlæg af ny motorvej mellem Svebølle og Kalundborg. Projektet igangsættes i 2023.
• Der afsættes 3.431 mio. kr. (2019-pl) til at etablere Frederikssundmotorvejen. Projektet igangsættes i 2022.
• Der afsættes 1.490 mio. kr. (2019-pl) til anlæg af en ca. 15 km lang motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen ved Rønnede. Projektet igangsættes i 2024.
• Der blev i aftalen opnået enige om at prioritere 6.470 mio. kr. (2019-pl) til en ny motorvej på den ca. 35 km lange strækning fra Køge til Frederikssundsvej. Projektet igangsættes i fase 2. Der er igangsæt en forundersøgelse af projektet, der forventes afsluttet 2021. Inden der kan igangsættes et konkret anlægsprojekt, skal der desuden gennemføres en VVM-undersøgelse og vedtages anlægslov. Anlægsarbejdet vurderes derfor først at kunne påbegyndes efter 2024. Det forventes, at en mindre del af anlægget vil ske efter 2030.
• Er blev yderligere opnået enige om at afsætte 4.848 mio. kr. (2019-pl) til en ny højhastighedsbane på jernbanestrækningen mellem Odense V og Kauslunde. Projektet igangsættes i 2024.
• Der igangsættes i 2019 en forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse som vil være den første konkrete planlægningsundersøgelse af projektet og vil samledes give et billede af, hvordan en fremtidig forbindelse potentielt kan se ud. Forundersøgelsen vil bl.a. indeholde undersøgelser af forskellige tekniske løsninger for den faste forbindelse (bro- og tunnelløsninger), mulige linjeføringer, screening af miljøforhold, geotekniske vurderinger samt trafikale, samfundsøkonomiske og finansielle analyser. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan brugerfinansieres, vil aftaleparterne tage stilling til den videre proces.

Regeringen planlægger desuden:

• Aftaleparterne er enige om at afsætte 1.467 mio. kr. (2019-pl) til udvidelse af Østjyske Motorvej fra Aarhus S til Aarhus N fra fire til seks spor. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 3.032 (2019-pl) mio. kr. til udvidelse af Østjyske Motorvej fra Hornstrup (Vejle) til Skanderborg S fra fire til seks spor. Projektet igangsættes i 2023.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 581 mio. kr. (2019-pl) til en udvidelse af E45/E20 mellem Kolding V og motorvejskryds Kolding fra 4/6 til 6/8 spor. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 1.088 mio. kr. (2019-pl) til udvidelse af Fynske Motorvej fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor. Projektet igangsættes i 2021. Med igangsættelse i 2021 vil udvidelsen ske i sammenhæng med udvidelse af motorvejen på Vestfyn.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 306 mio. kr. (2019-pl) til en række kapacitetsforbedrende tiltag på den ca. 20 km lange strækning. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 115 mio. kr. (2019-pl) til udvidelse af Hillerødmotorvejen fra M3 til Ring 4 (nordgående retning) samt 68 mio. kr. (2019-pl) til udvidelse af Hillerødmotorvejen fra M3 til Ring 4 (sydgående retning). Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 875 mio. kr. (2019-pl) til udvidelse af Ring 4 mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen. Projektet igangsættes i 2023. Desuden prioriteres 546 mio. kr. (2019-pl) til en udvidelse af Ring 4 mellem motorvejskryds Ishøj og motorvejskryds Vallensbæk. Projektet igangsættes i fase 2.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 855 mio. kr. (2019-pl) til at udvide den eksisterende motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød til en 4-sporet motorvej. Projektet igangsættes i 2023.
• Aftaleparterne er enige om at prioritere 800 mio. kr. (2019-pl) til udvidelse af Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Avedøre og udfletningen mellem Øresundsmotorvejen og Centrumforbindelsen fra seks til otte spor. Projektet igangsættes i fase 2. Afhængigt af den besluttede anlægsstart i fase 2, kan en del af anlægget af projektet ske efter 2030.
• Aftaleparterne er enige om at prioritere 800 mio. kr. (2019-pl) til en udvidelse af hele den 10 km lange strækning med et ekstra spor i hver retning. Projektet igangsættes i fase 2. Afhængigt af den besluttede anlægsstart i fase 2, kan en del af anlægget af projektet ske efter 2030.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 548 mio. kr. (2019-pl) til at opgradere de to strækninger hhv. nord og syd om Herning til motorvej. Projektet igangsættes i 2023.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 485 mio. kr. (2019-pl) til en hastighedsopgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 2.500 mio. kr. (2019-pl) til udbygning af Københavns Lufthavn Station. Projektet igangsættes i 2022.
• Parterne er enige om at prioritere 251 mio. kr. (2019-pl) til etablering af 2 perronspor på Glostrup station. Projektet igangsættes i fase 2.
• Parterne er enige om at afsætte 52 mio. kr. (2019-pl) i 2022 som tilskud til etablering af Ny Ellebjerg Station.

Regeringen og Dansk Folkeparti opnåede desuden enighed om at iværksætte konkrete projekter, som sigter på at styrke den regionale opkobling på hovedstrækningerne. Aftaleparterne har således besluttet at igangsætte en række konkrete projekter på de øvrige statsveje i perioden 2021-2030. Der investeres et samlet beløb på 50,2-51,9 mia. kr. Aftalepartnerne er enige om følgende

• Aftaleparterne er enige om at afsætte 139 mio. kr. (2019-pl) til at udbygge de resterende ca. 12 km af strækningen til 2+1 vej. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 377 mio. kr. (2019-pl) til anlæg af en omfartsvej ved Mariager. Projektet igangsættes i 2022.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 609 mio. kr. (2019-pl) til en opgradering af Rute 34 mellem Haderup og Skive. Det konkrete projekt vil afvente resultaterne af en VVM-undersøgelse. Projektet igangsættes i 2024.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 800 mio. kr. (2019-pl) til kapacitetsforbedringer på Rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Det konkrete projekt vil afvente resultaterne af analysen. Projektet igangsættes i 2022.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 865 mio. kr. (2019-pl) til en udbygning af strækningen til 2+1 vej, dog med 1+1 vej ved krydsnings- punkter. Midlerne anvendes også til at etablere omfartsveje ved Barde og Havnstrup, forbedre Videbæk omfartsvej samt ombygge rundkørsel ved Røgind. Der forudsættes desuden fastsat en hastighedsgrænse på 90 km/t. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 100 mio. kr. (2019-pl) til udbygning af Rute 15 fra Bale til Tåstrup. Det konkrete projekt vil afvente resultatet af VVM-undersøgelsen. Projektet igangsættes i 2024.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 400 mio. kr. (2019-pl) til kapacitetsforbedringer på Rute 11 mellem Korskroen og Varde. Det konkrete projekt afventer resultatet af VVM- undersøgelsen. Projektet igangsættes i 2024.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 125 mio. kr. (2019-pl) til kapacitetsforbedringer på Rute 9 ved Nørreballe, Lolland og yderligere 5 mio. kr. til undersøgelse af mulige fremkommelighedstiltag på resten af strækningen. Det konkrete projekt vil afvente resultaterne af analysen. Projektet igangsættes i 2024.
• Aftaleparterne er enige om at afsætte 450 mio. kr. (2019-pl) til udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster til 2+2 vej. Projektet igangsættes i 2021.
• Aftaleparterne er enige om at prioritere 926 mio. kr. (2019-pl) til at anlægge en ny bane mellem Vejle og Billund. Parterne mødes snarest for at fastlægge linjeføringen. Projektet igangsættes i 2023. Aftaleparterne er enige om at sikre finansiering til den efterfølgende togdrift inden banen åbner. Parterne er desuden enige om, at den samlede fremtidige kollektive betjening af Vejle-Billund Lufthavn og økonomien heri drøftes med de lokale parter med ansvar for den kollektive bustrafik ved anlæg af projektet.

Aftalepartnerne opnåede desuden enighed om at investere 18,2 mia. kr. til oprettelse af en række puljer, samt vedligeholdelse af veje og baner. De 18,2 mia. kr. er fordeles således:

• Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på i alt 5,6 mia. kr. (2019-pl) til opgradering af øvrige statsveje.
• Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på i alt 1,5 mia. kr. (2019-pl) til bedre fremkommelighed, tilgængelighed og trafiksikkerhed som udmøntes løbende.
• Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på i alt 1.630 mio. kr. til bedre støjbekæmpelse som ud- møntes løbende. Aftaleparterne ønsker, at mulighederne for kommunal medfinansiering indgår i det videre arbejde vedrørende udmøntning af puljen for at sikre mest mulig støjbekæmpelse for pengene og understøtte kommunal prioritering.
• Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på i alt 1,0 mia. kr. til bedre cykelinfrastruktur i hele landet som udmøntes løbende.
• Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på 2,1 mia. kr. til hastighedsopgraderinger mv. på jern- banen, som målrettes tiltag, der kommer passagerne mest til gode i form af kortere rejsetid og bedre punktlighed. Puljen kan udmøntes i fase 2.
• Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på 2,1 mia. kr. til hastighedsopgraderinger mv. på jern- banen, som målrettes tiltag, der kommer passagerne mest til gode i form af kortere rejsetid og bedre punktlighed. Puljen kan udmøntes i fase 2.
• Aftaleparterne er desuden enige om at etablere en pulje på i alt 0,3 mia. kr. til undersøgelser af en række konkrete projekter.